23948sdkhjf

Fem arbejdere dør i ulykke på en af Hamburgs største byggepladser

Stillads menes at være styrtet sammen, og mindst fem er døde i ulykke på byggeplads ifølge talsperson

Fem arbejdere er døde i en ulykke på en byggeplads i den nordtyske storby Hamburg.

Det oplyser en talsperson for brandvæsnet mandag formiddag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Omkring 60 redningsarbejdere er kaldt til området.

Byggearbejderne er faldet ned fra et stillads, som menes at være styrtet sammen, forklarer talspersonen.

Talspersonen melder ifølge avisen Hamburger Morgenpost om flere folk under stilladset. Personerne anses for at være savnede.

Det er uvist, hvor mange der befinder sig under stilladset. Der kan være tale om op mod ti, oplyser talspersonen.

Stilladset skal være styrtet sammen i forbindelse med byggeriet af en elevatorskakt.

- Redningsarbejdet er meget vanskeligt, siger talspersonen ifølge Hamburger Morgenpost.

Han siger, at der arbejdes "på højtryk" for at gøre noget ved situationen, men at redningsfolk også selv bringes i fare på grund af løse stilladsdele i elevatorskakten.

Ulykken skete ved nitiden i området Überseequartier i HafenCity.

Überseequartier er en af Hamburgs største byggepladser, og der bygges blandt andet indkøbsområder, restauranter, hoteller og kontorbygninger.

HafenCity er en bydel, der blandt andet er kendt for Hamburgs store koncertsal.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094