23948sdkhjf

Bygger for 1,6 mia. kr. på Islands Brygge

PensionDanmark vil over de næste 5-6 år opføre 500 nye boliger ved vandet på Islands Brygge i København.
I begyndelsen af 2014 indledes første etape af et nyt, stort boligbyggeri på Islands Brygge i København.

PensionDanmark har netop købt byggeretter og vil over de næste 5-6 år bygge 500 boliger. Den samlede investering for projektet, der forventes at blive på 55.000 m2, er på 1,6 mia. kr., og de første beboere forventes at kunne flytte ind i midten af 2015.

Projektet
Beliggenhed: Islands Brygge, København
Areal: Ca. 55.000 m2.
Antal lejligheder: Ca. 500
Samlet investering: Ca. 1,6 mia. kr.
Formidler af transaktionen: Catella Corporate Finance
- Der er et stærkt stigende indbyggertal i København og dermed et stort behov for nye boliger. Vores nye boligbyggeri får en perfekt beliggenhed – ud til vandet og tæt på skoven, men samtidig midt i byen. Derfor forventer vi, at der vil være stor efterspørgsel efter boligerne, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

Med investeringen skal PensionDanmark stå bag endnu et stort boligbyggeri. I forvejen er PensionDanmark bygherre på boligbyggerier på havnen i Århus og Vejle og i Ørestaden i København.

Og der kan komme flere nybyggerier til fremover. PensionDanmark har nemlig en målsætning om at investere 2 mia. kr. om året i ejendomme i de kommende år. Det kan både være i eksisterende ejendomme eller nybyggerier.

PensionDanmark har investeret ca. 10 mia. kr. i danske ejendomme.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127