23948sdkhjf

Stor interesse for Viborg Baneby

Rammerne for udviklingen af Viborg Baneby er nu vedtaget. Allerede nu er der stor interesse for at være med til at realisere helhedsplanen.
Viborg Byråd vedtog i aftes helhedsplanen for Viborg Baneby, banearealerne og området syd for Viborg Station, som sætter rammerne for, hvordan området skal udvikle sig til en levende, bæredygtig og banebrydende bydel i fremtiden.

Med den endelige helhedsplan kan der nu for alvor sættes gang i omdannelsen af det store byområde, og dermed kan bydelen bidrage med vækst og udvikling til gavn for hele Viborg Kommune.

- Det glæder mig, at flere parter allerede nu har fået øje på de muligheder Banebyen rummer, og viser interesse for at investere her. Senest har Mercantec meldt ud, at de undersøger mulighederne for at etablere sig i Viborg Baneby, siger borgmester Søren Pape Poulsen.

Til at stå for projektet har kommunen og Realdania udpeget et team, der med Tegnestuen Vandkunsten i spidsen har underrådgiverne Rum, Tyréns, professor Claus Bech-Danielsen, Subturb, Lise Gamst og Sadolin & Albæk.

Læs mere: Vandkunsten vinder Viborg Baneby.

Banebyforum på vej
Byrådet hilser den store interesse, der har vist sig fra grundejere, bygherrer og engagerede borgere for at være med til at præge udviklingen af bydelen, velkommen og indbyder til et fortsat bredt samarbejde.

- I Byrådet er vi overbevist om, at det gavner alle, hvis der skabes et bredt samarbejde om udviklingen. Derfor er det vores hensigt efter sommerferien at etablere et ”Banebyforum” som udgangspunkt for det videre samarbejde, siger borgmesteren.

Fakta
Viborg Baneby omfatter et stort byområde syd for Viborg station, herunder erhvervsområdet omkring Marsk Stigs Vej og Erik Glippings Vej. Området er attraktivt blandt andet på grund af sin nærhed til stationen, handelscentret, det historiske bymiljø og de naturskønne arealer ved Søndersø.

Læs mere på: viborg.dk/baneby.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109