23948sdkhjf

Hurtigst godkendelse mod vest

Nye tal fra Energistyrelsen viser, at Ringkøbing-Skjern er den kommune i Midt- og Vestjylland, hvor det går hurtigst, at få en byggesag godkendt.
Fra marts 2012 til marts 2013 tog det i gennemsnit 34 dage at få enten et enfamiliehus eller et erhvervsbyggeri godkendt i kommunen, mens gennemsnittet i Midt- og Vestjylland i samme periode var 51 dage. Gennemsnittet for hele landet lå på 60 dage.

Mens byggesagsbehandlingen af enfamiliehuse i gennemsnit tog 31 dage i perioden fra marts 2012 til samme måned i år, varede det i snit 50 dage for erhvervsbyggeri.

Arbejder med ny metode
- Byggesagstider er et af vores fokusområder, for vi ved, det har betydning for virksomhederne. Derfor har vi også en ambition om at få tiderne endnu længere ned, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Ole Kamp.

Enkeltsager kan på grund af blandt andet miljøundersøgelser tage længere tid og vil trække den gennemsnitlige sagsbehandlingstid op.

- Lige nu arbejder vi på en ny måde at beregne byggesagspriser på, så det bliver så retfærdigt som muligt, siger Ole Kamp.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094