23948sdkhjf

Lokal entreprenør sætter kronen på værket med højhus centralt i Aarhus

Et højhus på næsten 100 meter afslutter mere end 10 års arbejde på Frederiks Plads centralt i Aarhus

Totalentreprenøren er fundet, så nu er alle aftaler på plads til sidste og højeste etape af Frederiks Plads i hjertet af Aarhus.

Raundahl & Moesby skal for selskabet KPV Århus II ApS opføre et næsten 100 meter højt og cirka 27.000 kvm stort højhusbyggeri på området, der gennem godt 100 år husede DSB’s værksteder.

- Det er det sidste byggefelt på Frederiks Plads og afslutter dermed mere end 10 års arbejde for os. Højhuset vil kunne ses fra mange steder i byen, og vi har derfor med dette byggeri et særligt ansvar over for beboerne på Frederiks Plads og byen som sådan, udtaler Philip Foss, direktør hos bygherre KPV Århus II ApS, i en pressemeddelelse.

- Alle aftaler er på plads herunder lokalplanen og nu glæder vi os over at vi med dette byggeri kan påbegynde sidste etape af Frederiks Plads, tilføjer han.

KPV Århus II er en del af Jabo-koncernen, som indtil i sommers hed Bricks. Selskabet har arbejdet med Frederiks Plads siden 2013.

Behov for de gode idéer

Denne sidste etape på Frederiks Plads bliver en kombination af boliger og erhverv. I stueplan er planlagt udadvendte liberale erhverv, butikker, café eller restauranter ind mod Frederiks Plads.

- Med dette, næsten 100 m høje byggeri på en sokkelgrund, har der været et stort behov for de gode ideer. Sammen med vores specialenhed Teknik og Design har vi, mens lokalplanarbejdet har stået på, arbejdet på at skabe størst mulig værdi for vores bygherre, og nu kan vi endelig sætte spaden i jorden, udtaler direktør Carsten Raundahl fra Raundahl & Moesby.

Højhuset vil rumme 222 private boliger, 16 almene boliger og 8 erhvervsenheder. Projektet certificeres til DGNB Guld.

Højhusbyggeri på Frederiks Plads er tegnet af C.F. Møller Architect. 

Som beskrevet i sidste måned har projektet været på trapperne i årevis, men har mødt flere forhindringer undervejs. Senest krævede Aarhus Byråd almene boliger ind i projektet, og det kom der. Det i en mindre, selvstændig bygning ved siden af det 29 etagers høje hus.

Højhuset på Frederiks Plads, Aarhus

Bygherre: KPV Århus II ApS

Totalentreprenør: Raundahl & Moesby

Arkitekt: C.F. Møller Architects

Ingeniør: ABC Rådgivende Ingeniører

Underrådgiver, Ingeniør´ne

Bæredygtighedsrådgiver: Frandsen & Søndergaard

Kilde: Raundahl & Moesby

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109