23948sdkhjf

Derfor vil stor entreprenør kombinere hotel og kontor

En kombination af de to vil skabe mere liv, fortæller projektudviklingschef

A. Enggaard er i fuld gang med at lave byggeplaner for et område mellem Østre Stationsvej, Rugårdsvej og jernbanen i Odense. 

Området kaldes banebyen, og her vil entreprenøren opføre et nyt hotel i otte etager, som kombineres med et stort kontorbyggeri. Det skriver fyens.dk

Ved at kombinere de to ting skabes mere liv i bydelen - og herunder en god base for en café eller restaurant i byggeriets stueetage, forklarer Kim Marcussen, projektudviklingschef i A. Enggaard, til det lokale medie. 

- Byggede vi bare et kontorhus, ville det jo stå mere eller mindre tomt i aftentimerne og i weekender og ferier. Og opførte vi kun et hotel, ville det have flest gæster omkring weekender og i ferier, siger han. 

Entreprenøren har C.F. Møller med som arkitekt på projektet. 

Hvorfor der bygges mere erhverv end det, vinderforslaget i arkitektkonkurrencen ligger op til, hænger ifølge Kim Marcussen sammen med, at de har foretaget flere analyser af behov - herunder for hotelværelser i Odense og er kommet frem til, at det "virkelig er noget, som byen mangler". 

Han oplyser videre, at A. Enggaard er i dialog med potentielle operatører.

Projektet har blandt andet mødt spørgsmål om facadeudtryk, p-plads-håndtering og cykelparkeringsforhold. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078