23948sdkhjf

Prysmian stiller produkt EPD’er til rådighed for deres kunder i byggebranchen

Selvom der endnu ikke stilles lovmæssige krav til byggevareproducenter om at udvikle EPD'er for deres produkter, har Prysmian Danmark valgt at gå forrest og udvikler i dag EPD'er på deres installationskabler - til gavn for byggebranchens aktører.

Pr. 1. januar 2023 trådte ny lovgivning i Bygningsreglementet i kraft: Fremover skal klimapåvirkningen på alt nybyggeri dokumenteres. Det skal ske gennem en livscyklusvurdering (LCA), der viser, hvor meget CO2 et byggeri udleder gennem hele dets levetid. Hertil anvendes såkaldte EPD'er (Environmental Product Declaration), der ud fra en række miljøpåvirkningskategorier dokumenterer og kvantificerer forbrug af energiressourcer og affaldsstrømme på et produkt - fra udvinding af råmaterialer til endelig bortskaffelse.

For at følge og understøtte udviklingen i byggebranchen, samt hjælpe deres kunder i arbejdet med LCA-vurderinger, har Prysmian Scandinavia valgt at gå forrest - ved at udvikle og stille produkt EPD'er til rådighed for deres kunder. Det fortæller Anders Nymark, Kvalitetschef hos Prysmian Group Scandinavia

“Som de første i Skandinavien har vi i Prysmian udviklet produkt-specifikke EPD’er for flere af vores installationskabler. Vi benytter en generator fra LCA Norge til vores udregninger, der er verificeret af EPD Norge, og som følger europæisk standard. Med dette redskab kan vi beregne et verificeret CO2-aftryk for alle kablets materialer og processer og derigennem opsummerer en samlet miljøprofil for kablet - på en gennemsigtig, troværdig og vidensbaseret måde,” forklarer Anders.

Han fortæller, at virksomheden aktuelt har publiceret 81 færdigudarbejdede produkt EPD’er i Danmark, Norge og Sverige, som ligger frit tilgængeligt på www.epd-norge.no.

Ikke alle EPD'er er direkte sammenlignelige

En EPD i sig selv garanterer ikke, at et produkt er miljøvenligt - men leverer en standardiseret og tredjeparts verificeret miljøvaredeklaration, der kan anvendes i forbindelse med sourcing og indkøb på byggeniveau, dokumentation af bæredygtighedscertificeringer af hele byggerier, udbud og miljøpåstande. Forudsætningen for at kunne sammenligne to eller flere EPD’er er dog, at disse er udarbejdet i henhold til samme standarder og cPCR (Product Category Rules).

“For at skabe en retvisende sammenligning af konkurrenters EPD’er, er man som kunde i dag nødt til at gå ind og evaluere en EPD på en række parametre. Hvilke målepunkter/declared units indgår i EPD-dokumentationen? Er indpakning for eksempel inkluderet eller ej. EPD’er for lignende produkter er ikke nødvendigvis sammenlignelige med vores, hvis de ikke er i overensstemmelse med standarden EN 15804 og sammenholdes på byggeniveau. Derudover kan nogle punkter i en EPD, som standarden er i dag, tolkes forskelligt. Dette er noget, vi aktivt arbejder på at få udbedret i samarbejde med LCA Norge, så vi i fremtiden kan få udbredt en fælles fortolkning af EPD-udformningen,” siger Anders Nymark.

Vores troværdighed betyder mest

Hos Prysmian Scandinavia har man valgt at lave produkt-specifikke EPD’er, baseret på det største kabeltværsnit, for at skabe et retvisende billede af et givent produkts miljøegenskaber.

“Vi går vi op i at lave EPD’erne rigtigt, frem for at have fokus på at score kunder på det. Det er troværdigheden, der betyder mest for os,” forklarer Anders Nymark og henviser til, at deres grundighed også betaler sig internt i virksomheden, da denne indsigt bruges til videre miljøudvikling af deres produkter. På det danske marked introducerer vi fx nu også en mere miljøvenlig indpakning til vores 50 og 100 meters kabelringe, hvor krympefolien er lavet med 50 pct. genanvendt plast," siger Anders Nymark afslutningsvis.

Som kunde bør du være opmærksom på:

  • PEP'er (Product Environmental Profiles) bliver ofte anskuet som EPD'er, men er ikke ens
  • Forskellige PCR'er (Product Category Rules) er i brug
  • Der hersker forskellige regler for udarbejdelsen af EPD’er i forskellige lande
  • Der er i dag forskellige versioner af EN-standarderne i brug
  • Der findes forskellige måder at beregne på
  • Emballage kan både inkluderes eller udelades i en EPD
  • Den gennemsnitlige transport i en EPD kan i dag dokumenteres forskelligt ud fra forskellige scenarier

Om Prysmian Group

Hvert år fremstiller Prysmian Group tusindvis af kilometer underjordiske og undersøiske kabler og systemer til eltransmission og -distribution samt mellem- og lavspændingskabler til bygge- og infrastruktursektoren. Koncernen producerer også et omfattende udvalg af datakabler, fiberkabler og tilbehør til audio, video og datatransmission. www.prysmiangroup.com

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109