23948sdkhjf

Skærer 21 millioner af skolebyggeri

Der er nu fremlagt en ny plan for finansiering og første spadestik i forbindelse med byggeriet af den 10.000 m2 store Kongehøjskolen i Aabenraa.
Aabenraa Kommune skulle efter planen have taget det første spadestik til Kongehøjskolen den 4. juni, men byggeriet blev i første omgang sat på standby, fordi det ønskede byggeri ville blive 33 millioner kroner dyrere end budgetteret.

Politikere, byggestyregruppe og forvaltning har nu arbejdet sig frem til en ny løsning, der indebærer, at byggestyregruppen skal finde tilpasninger for 21 millioner kroner, samtidig med at byggeriet bliver tilført en tillægsbevilling på 12 millioner kroner. Hvis byrådet godkender finansieringen, ventes 1. spadestik afholdt den 28. juni.

- I sidste uge stod vi alle i en træls situation. Både elever, ansatte og politikere. Det har vi nu håndteret, så byggeriet af Kongehøjskolen ikke bliver nævneværdigt forsinket og bliver holdt inden for en økonomisk ansvarlig ramme, siger formand for Skole- og Dagtilbudsudvalget, Jørn Ulrik Larsen.

Tillægsbevillingen på 12 millioner kroner er mulig, fordi pengene kan tages fra andre anlægsprojekter, der ikke kan nå at blive realiseret i 2013. I løbet af august skal politikerne omprioritere i de øvrige konkrete anlægsopgaver, for at de 12 millioner kroner til tillægsbevillingen kan frigøres. På nogle områder vil det betyde udskydelser af anlæg.

- Men vi havde under alle omstændigheder været nødt til at udskyde nogle anlægsinvesteringer. Simpelthen fordi det er en udfordring at nå at bruge så mange penge, som vi har afsat på vores store anlægsbudgetter i disse år, siger borgmester Tove Larsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094