23948sdkhjf

Byggmax sætter ny mand på topposten

Svenske Byggmax, der i sommer gjorde sit danske indtog, har fundet den nye mand til topposten.

I en meddelelse til fondsbørsen oplyser byggecenterkæden, at Karl Sandlund overtager rollen som adm. direktør efter Mattias Ankerberg, der i februar meldte sin afgang.

Karl Sandlund kommer fra stillingen som COO i uddannelsesvirksomheden AcadeMedia, og har tidligere gjort karriere i SAS, hvor han sluttede af i rollen som kommerciel direktør og interim CEO. Han startede sin karriere hos McKinsey & Company i Stockholm, og er uddannet civilingeniør i økonomi fra Linköpings Universitet.

Nu bliver han den øverst ansvarlige for den svenske byggecenterkæde, der tæller 200 butikker på tværs af Sverige, Norge, Finland og Danmark, og bestyrelsesformand Anders Moberg ser et stærkt match mellem den nye profil og Byggmax’ ambitioner.

– Byggmax bevæger sig fremad fra en styrkeposition med en stærk lavprisposition, moderniseret kundetilbud, ambitiøs bæredygtighedsdagsorden og rekordhøjt medarbejderengagement. Karls fremragende lederevner og erfaring fra kommerciel udvikling vil være vigtig for Byggmax fremtid, udtaler bestyrelsesformanden.

Også den nye mand på topposten ser frem til at gribe stafetten, som han senest overtager den 17. oktober.

– Som kunde er jeg blevet imponeret over den brandrejse Byggmax har gjort de sidste par år, og håber nu at kunne bruge min erfaring til at bidrage til Byggmax næste skridt, udtaler Karl Sandlund.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109