23948sdkhjf

Svensk snebold ruller i Hjørring - sender hundredvis kvm værnglas til Borås

Et strategisk fokus på svensk eksport giver nu pote hos Hjørring-baserede Glaseksperten. Glasproducenten har netop fremstillet 150 stykker glasværn til et nyt erhvervscenter i Borås, 45 minutter fra Göteborg, og eksportchefen melder om en sneboldeffekt i nabolandet.

Erhvervscentret i Borøs er placeret ved siden af byens store erhvervspark, Viared, og skal servicere de 150 virksomheders 6.000 ansatte med alt lige fra rengøring, administration og pakkehåndtering til frisør, fitness og frokostcafé.

Byggeriets arkitektur er såkaldt biophilic design og lægger i høj grad vægt på symbiosen mellem naturen og bygningens rum, grønne områder og materialer, som er valgt ud fra et ønske om at skåne miljøet så meget som muligt og begrænse CO2-påvirkningen, og meget af byggeriet er således konstrueret i træ. Øverst oppe finder man en tagterrasse med planter og udsigt, som er sikret af de 800 kvadratmeter glasværn fra Hjørring, fordelt på 150 stykker á 2 x 3 meter. Glassene er desuden lamineret med den ekstra hårdføre Saflex-sikkerhedsfolie, som er Cradle to Cradle-certificeret, meddeler Glaseksperten.

– Viared Center er et stort og spændende projekt, hvor arkitekturen gør meget ud af at skabe en tæt forbindelse mellem ude og inde. Det understreges i høj grad i kraft af vores glasværn, der med sin store størrelse uden samlinger er med til at få overgangen til at føles næsten usynlig, selvom man står højt oppe på taget, fortæller eksportchef Siggi Strandeng.

Stærke samarbejder

Projektet er ikke Glasekspertens første i Sverige, og det bliver heller ikke det sidste. Ifølge Siggi Strandeng er netop Sverige nemlig et strategisk fokusområde for glasproducentens eksportaktiviteter, hvilket i høj grad skyldes gode samarbejdspartnere som eksempelvis Ulricehamns Glasmästeri, der har leveret glasset til Viared Center i Borås.

– I løbet af de seneste par år har vi sørget for at etablere mange gode samarbejdsaftaler med svenske glasleverandører, heriblandt Ulricehamns Glasmästeri. Det giver os en fordel i større licitationer, hvor vi allerede er inde i varmen hos en anerkendt leverandør, og derudover sikrer samarbejdspartnerne, at vi får et godt ry på tværs af Kattegat, og at flere entreprenører finder ud af, hvem vi er, siger Siggi Strandeng og fortsætter:

– Det er den strategi, vi nu for alvor kan se begynder at bære frugt og skaber en slags positiv sneboldeffekt, hvor vi får flere og flere opgaver i Sverige. Vi er selvfølgelig glade for, at det lykkes, og ser frem til endnu flere opgaver og samarbejder på sigt.

Det igangværende Viared Center står efter planen klar til indflytning i september.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093