23948sdkhjf

Aalborg-entreprenør vinder udvidelse af skole fra 1876

Magnus Thomsens Efterfølger ApS får ansvaret for at udbygge den næste 150 år gamle C. la Cours skole i Randers. 

Parterne har netop indgået kontrakt om en 1.700 kvm udvidelse på skolen, som har eksisteret siden 1876, skriver Randers Amtsavis. Samlet bliver der bygget fem nye klasselokaler.

Entreprenørfirmaet med base i Aalborg vandt totalentreprisen i konkurrence med to andre unavngivne bud.

- Vi skulle have opfyldt de ønsker, som skolen havde, og noget af det har selvfølgelig handlet om, at man var nødt til at lægge sig op ad den lokalplan, som vi havde forhandlet os frem til med Randers Kommune. Den anden ting var, at vi skulle have nogle lyse og store undervisningslokaler. Vi skulle have en samlingssal, hvor hele skolen kan samles, og så skulle den bygges sammen med den eksisterende bygning ovre i Jyllandsgade 16, fortæller skoleleder Jens Anker Hansen til Randers Amts Avis.

Projekteringen starter nu, og i midten af juni forventer skolens ledelse at kunne præsentere de færdige tegninger.

Totalentreprenøren bruger i projektet C.F. Møller som arkitekt og Brix & Kamp som rådgivende ingeniører.

Tilbygningen forventes at være færdig i efteråret 2024.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109