23948sdkhjf

Landskabsarkitekter ansætter tegnestueejer: Tager ikke nye opgaver ind

Det nye ansigt hos Bogl tog kontakt efter at have vandret gennem firmaets projekter

Arkitektvirksomheden Bogl har ansat Steen Bisgaard Jensen, ejer og leder af tegnestuen Bisgaard Landskab.

Det oplyser landskabsarkitektfirmaet i en pressemeddelelse.

Bisgaard Landskab blev grundlagt i 2001 og står blandt andet bag fornyelsen af Fælledparken og det prisbelønnede projekt ‘Vandledningsruten i Gladsaxe’ – et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter.

Ansættelsen i Bogl betyder, at der ikke længere tages opgaver ind hos Bisgaard Landskab. De igangværende projekter, som er under udførelse, færdiggøres i regi af den gamle tegnestue, og de involverede parter ved allerede besked.

Vejen til jobbet gik via Bogls projekter

Selvom Steen Bisgaard Jensen har haft travlt med at være tegnestueleder i mere end 20 år, er han også kommet vidt omkring i faget. Han har været underviser på Københavns Universitet, arbejdet som landskabsarkitekt hos Kristine Jensen og siddet i redaktionsudvalget for fagtidsskriftet Landskab.

– Jeg havde længe haft lyst til at være en del af en større tegnestue, men det var svært at beslutte, præcis hvor og hvad jobbet skulle være, forklarer det nye ansigt hos Bogl.

Vejen til firmaet gik – også rent fysisk – via Bogls projekter.

– Det er ikke så ofte, at jeg ser ideer, som jeg ville ønske, at jeg selv havde fået – men det skete, da jeg besøgte Kalvebod Fælled Skole. Sideløbende med mine små studieture hørte jeg godt om Bogl som arbejdsplads, så det endte med, at jeg kontaktede Jens (Linnet, kreativ direktør og stiftende partner, red.) og Adam (Bang, adm. direktør og stiftende partner, red.), fortæller Steen Bisgaard Jensen.

Opkaldet resulterede i, at Steen Bisgaard Jensen begyndte som senior landskabsarkitekt og projektleder hos Bogl i begyndelsen af 2023. I de første måneder har han arbejdet på boligprojektet Grønnebro i Hvidovre og Harrestrup Å Skole i København. I de kommende måneder skal han fokusere på klimatilpasning af bydelen Mørkhøj i Gladsaxe.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11