23948sdkhjf

Byggetakten dikterede ændret byggestart, men nu får Albo 75 boliger ved vandet

2022 er blevet til 2024 for afslutning af østjysk boligprojekt

Nu sættes det sidste punktum på Honnørkajen i Horsens. Tredje og sidste byggeri, som består af 75 almene boliger fordelt på 50 ungdomsboliger og 25 familieboliger sætter spaden i jorden den 21. april.

Det oplyser den lokale udvikler Svanen Gruppen, som står for alle projekterne på Honnørkajen - dette sidste byggeri er solgt til boligforeningen Albo. 

– Dét at kombinere ungdoms- og familieboliger er med til at skabe et rigtig godt miljø. Samtidig har det været et stort ønske både fra Albo og Horsen Kommunes side at kunne give studerende muligheden for at bo tæt på vandet, fortæller Michael Meldgaard, adm. direktør hos Albo.

Planen var, at byggeriet skulle gå i gang i slutningen af 2021 og stå klar i slutningen af 2022. Men, lyder det fra bagmændene, af hensyn til byggetakten blev det besluttet at opføre byggerierne mod havnen først for til sidst at opføre byggeriet til Albo mod Niels Gyldings Gade.

Ændringen betyder, at det tredje og sidste byggeri på Honnørkajen ifølge planen skal stå færdigt og være indflytningsklart i løbet af 2024.

De to andre byggerier med i alt 148 lejligheder, erhverv og fælleshus, som ligger ud til vandet, blev afleveret i slutningen af 2022 til Koncenton og Core Property Management.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094