Klumme: Modernisering på autorisationsområdet
Det fremgår af "Styrket konkurrence til gavn for Danmark" fra oktober 2012, at regeringen ikke mener, at der er tilstrækkelig konkurrence på autorisationsområdet.
Direktør i DS Håndværk & Industri, Jani Lykke Methmann. (Foto: DS Håndværk & Industri)
Det har været en meget vigtig proces, som har omfattet fire hovedområder:
1. Mulighed for at udføre el-arbejde som kompetent virksomhed (delautorisation) på el-området.
2. Mulighed for at skabe fleksible veje til tilegnelsen af de faglige komptencer, der er nødvendige af hensyn til den tekniske sikkerhed.
3. Færre administrative byrder for virksomhederne.
4. Afskaffelsen af den personlige autorisation på el-området.
2. Mulighed for at skabe fleksible veje til tilegnelsen af de faglige komptencer, der er nødvendige af hensyn til den tekniske sikkerhed.
3. Færre administrative byrder for virksomhederne.
4. Afskaffelsen af den personlige autorisation på el-området.
På de to sidste punkter har vi i DS Håndværk & Industri været meget enige i konklusionerne fra Sikkerhedsstyrelsen, som har siddet for bordenden i processen. For eksempel kan kvalitetsstyringssystemet godt trænge til en opstrammer, og det vil give god mening i forhold til produktivitet. Og vi kender afskaffelsen af den personlige autorisation fra vvs-området, hvor det ikke giver problemer hverken i forhold til ledelsesansvaret eller for sikkerheden.
Men på de to første punkter har vi været meget uenige både med Sikkerhedsstyrelsen og med de parter i processen, der ikke selv har virksomheder og medarbejdere på autorisationsområdet. I DS Håndværk & Industri er vi meget imod, at andre faggrupper som f.eks. tømrere eller mekanikere kan blive autoriseret parcelhusinstallatører med en ganske kort overbygning på deres hidtidige uddannelse. De eksempler, vi har fået præsenteret, svarer på ingen måde til de krav, der bliver stillet på det nuværende autorisationsområde. Vi har været i dialog med relevante erhvervsuddannelses-institutioner, og de deler vores bekymring og undren over, at der stilles så forskellige uddannelsesmæssige krav. Vi mener, at vi fortsat skal bruge vores nuværende uddannelsessystem, hvor enhver med en faglig erhvervsuddannelse kan blive kompetenceafklaret på en erhvervsskole. Her vurderes det, hvad vedkommende mangler for at kunne blive elmontør eller elektriker, og der tilrettelægges et uddannelsesforløb, hvorefter vedkommende kan begynde på installatøruddannelsen.
Vi anbefaler ikke generelt delautorisation. Vi mener blandt andet, at det vil skabe yderligere forvirring for kunderne i forhold til, hvilke opgaver deres håndværker må udføre.
Processen er endnu ikke slut, og jeg håber, at man lytter til vores erfaringer fra det praktiske arbejde i branchen, så et eventuelt lovforslag reelt skaber en modernisering af autorisationsområdet – under hensyntagen til kompetence og sikkerhed.
Når alt dette er sagt, er det mest interessante eller paradoksale i hele øvelsen måske, at regeringens egen produktivitetskommission i deres nylig udkomne rapport ikke har lavet produktivitetsmåling for netop bygge- og anlægsbranchen, da nationalregnskabets talmateriale ikke giver et retvisende billede af produktivitetsudviklingen her. I DS Håndværk & Industri oplever vi ikke, at der mangler konkurrence hverken i vvs- eller elbranchen. Den enkelte installatører udvider sit geografiske område, billig udenlandsk arbejdskraft kommer til landet, og der er i det hele taget meget hård konkurrence om opgaverne i en tid med lavkonjunktur.
