23948sdkhjf

Ny aftale skal sikre byggebranchen arbejdskraft

Dansk Byggeri i Midt- og Vestjylland, Holstebro Kommune, 3F Holstebro og Uddannelsescenter Holstebro har netop indgået en ny partnerskabsaftale.
Den nye partnerskabsaftale, der blev underskrevet tirsdag den 23. april, omfatter praktikpladser til alle, der har afsluttet og bestået grundforløbet på en erhvervsuddannelse inden for byggefagene. Aftalen lægger op til praktikpladser til alle inden fire uger efter et bestået grundforløb.

Bygge- og anlægsbranchen i Midt- og Vestjylland forventer sig meget af partnerskabsaftalen. Kontorchef Karl Højhus Jeppesen, Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, forudser et stigende behov for faglærte inden for byggeriet i de kommende år:

- Midt- og Vestjylland står over for en række store investeringer i offentligt og privat byggeri og i infrastruktur i de næste 10 år. Byggeriet af f.eks. det nye storsygehus i Gødstrup, etablering af motorvej fra Herning til Holstebro, store kommunale byggerier i bl.a. Holstebro Kommune og andre store investeringer vil skabe flere arbejdspladser i byggebrancen i Midt- og Vestjylland. Det er vigtigt, at vi også har veluddannede unge til de nye jobs, siger Karl Højhus Jeppesen.

Også hjælp til ledige svende
Aftalen har også fokus på ledige unge svende. Målet i aftalen er, at alle med en uddannelse som murer, anlægskonstruktør, bygningskonstruktør, tømrer, brolægger, snedker eller maler inden for tre måneders ledighed skal tilbydes mindst én jobsamtale på en af Dansk Byggeris virksomheder.

- Det er vigtigt, at der ikke går for lang tid, fra de unge afslutter en uddannelse, til de er i job. Nye kompetencer skal i brug, så de ikke sander til, siger formanden for 3F Holstebro, Flemming Sørensen.

I folkeskolernes største klasser skal der desuden satses konkret og målrettet på information om erhvervsuddannelserne og vigtigheden af praktikophold.

Partnerskabsaftalen løber i første omgang til 2015.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08