23948sdkhjf

Klimakrav til nybyg i høring: Organisationer tror, det vil rykke

Fra næste år bliver det et krav, at bygningers klimapåvirkning skal beregnes. Samtidig bliver der fastsat et loft over, hvor meget CO2 en bygning må udlede. 

Bygningsreglementet med forslagene til de nye klimakrav er netop sendt i høring, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Konkret betyder kravet, som det er lagt op til i aftalepartiernes forslag, at der for alt nybyggeri uanset størrelse skal foretages en beregning af byggeriets påvirkning af klimaet. Er bygningen større end 1000 m2, må den desuden maksimalt udlede 12 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år. Udover det indføres en såkaldt lavemissionsklasse på 8 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år.

Vil være markedsmulighed

Hos både rådgivere og bygherrer tror man på, at kravene vil rykke på CO2-kontoen.

- Vi tror på, at det her rykker rigtig meget. Det bliver en konkurrenceparameter ligesom energikravene. Det er en adfærdsregulering, som vi ser er nødvendig for at skubbe branchen i den retning, siger Majbritt Juul fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

- Når vi sætter lys på det her, så tror jeg på, flere vil opdage det som en markedsmulighed, som de kan drive forretning på, og derved får vi en masse nye løsninger, siger Hanne Ullum, vicedirektør hos Bygherreforeningen.

Oplægget til de nye klimakrav i bygningsreglementet udspringer af en bred aftale, der blev indgået sidste år mellem regeringen og alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance og Nye Borgerlige. 

De nye krav er i høring til 22. maj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125