23948sdkhjf

Tekniq Arbejdsgiverne: CE-fusk skal straffes med bøder

Tekniq Arbejdsgivernes medie Industri & Teknik kan berette om en nordjysk smed, der er sluppet med en løftet pegefinger, selv om Sikkerhedsstyrelsen har konstateret, at han har produceret en altan uden den nødvendige CE-godkendelse.

Og det er for slapt mener industrikonsulent hos Tekniq Arbejdsgiverne, Edward Lorentzen.

I et indlæg i Industri & Teknik fastslår han, at produktion af bygningstål uden CE-godkendelse skal straffes med bøde og politianmeldelse – det handler nemlig om kvalitet i byggeriet og i sidste ende sikkerheden for almindelige mennesker.

- Hvad nu hvis netop denne altan styrter ned med fem festglade mennesker, fordi svejsninger, dimensioner eller beregninger ikke er i orden? Hvad hjælper det så, at denne altan bare var en undtagelse? lyder det fra Edward Lorentzen, der også gerne ser hammeren falde betydeligt hårdere ud fra en anden betragtning:

- Og så handler det om fair konkurrence imellem alle metaleverandører, der bruger betydelige ressourcer i kroner og tid på at certificere og dokumentere efter gældende regler for at kunne CE-mærke deres produkter, mener han.

Originalartikel: https://www.industriogteknik.dk/giv-boeder-al-ce-fusk/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109