23948sdkhjf

Produktnyhed: Cembrit sætter ny standard for undertage

Cembrit lancerer nu Danmarks første fibercementplade udviklet specifikt til brug som undertag. Pladen skal gøre op med de omfattende problemer, der har vist sig på en stor del af de eksisterende undertage.
Med lanceringen af den nye undertagsplade - Internit RU - imødekommer Cembrit nu en stigende efterspørgsel på et tidssvarende og robust undertagsprodukt.

Internit RU er det eneste faste undertag i fibercement på det danske marked, der har opnået DUKO-klassifikation. Med pladen følger et omfattende tilbehørsprogram, der betyder, at løsningen sætter ny standard for undertagenes kvalitet og levetid.

Internit RU produceres i fibercement og overfører dermed de egenskaber, som kendes fra Cembrits eksisterende tagprodukter. Det betyder bl.a., at Internit RU har en brandhæmmende effekt på tagkonstruktionen.

Internit RU er desuden modstandsdygtig over for råd og svamp, der ifølge Byggeskadefonden er blandt de mest udbredte årsager til fejl ved undertagsløsninger. Fonden oplyser således, at der fra 1997 til 2002 blev konstateret fejl på 71 % af de i alt 674 renoverede tage, som blev undersøgt i perioden.

Ifølge administrerende direktør i Cembrit, Jørgen Jacobsen, henvender Internit RU sig primært til bebyggelser, hvor der lægges vægt på holdbarhed, sikkerhed og komfort:

- Internit RU har en række materialeegenskaber og montagemuligheder, der gør produktet attraktivt i en stor del af byggebranchen. Det gælder eksempelvis for etagebyggerier, hvor produktets brandhæmmedne egenskaber vejer tungt, og hvor undertagets holdbarhed er afgørende for at minimere omkostningstunge reparationer på taget.

Direktøren forklarer samtidig, at det nye produkt vil være et oplagt valg til fritidshuse beliggende nær kysten samt til andre bebyggelser, hvor der er behov for en hårdfør og vejrbestandig undertagsløsning.

Læs mere på www.cembrit.dk

Kilde: Cembrit

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172