Horsens køber Fængslet
Fængslet i Horsens skal udvikles til en international turistattraktion, lyder det fra Horsens Kommune, der køber Fængslet og de omkringliggende arealer som del af budgetaftalen for 2015.
Med i aftalen er køb af Fængslet og de store omkringliggende arealer af statens ejendomsselskab, Freja, med overtagelse i slutningen af 2017.
- Det betyder, at vi derved får de optimale rammer for en fortsat udvikling af Fængslet til en turistattraktion i international særklasse. Vi sikrer samtidig, at vores koncerter, Middelalderfestivalen og andre store events fortsat kan finde sted på og ved Fængslet, siger borgmester Peter Sørensen.