23948sdkhjf

Milliard-entreprenør skifter ud i bestyrelsen

Der er kommet nyt blod i bestyrelsen hos Jakon A/S

Det har været et begivenhedsrigt år for entreprenøren Jakon A/S. 2024 har blandt andet budt på et direktørskifte for første gang i virksomhedens historie. 

Milliard-entreprenøren fra Ballerup, der i seneste regnskab omsatte for 1,13 mia. kr., har på sin generalforsamling nu også skiftet ud i medlemmer af bestyrelsen. 

Ud træder byggeleder Carsten Hofman Schmidt, og i hans sted træder Kenneth Asbjerg, der på Jakons hjemmeside er betegnet som afdelingschef for entrepriser. 

Han kan nu tilføje "bestyrelsesmedlem" til sin portefølje. 

Hundredevis af medarbejdere 

Jakon A/S er ejet af Stein Pettersen, der tidligere i år overlod posten som adm. direktør til Teddy Pedersen.

Jakon-koncernen beskæftiger knap 400 medarbejdere, heraf er langt størstedelen indenfor tømrer- og snedkerområdet. Jakon A/S beskriver da også sig selv som et af Danmarks største håndværkerfirmaer.

Jakon A/S er aktiv som både total-, hoved-, stor- og fagentreprenør. Koncernen rummer datterselskaberne Skandi-Bo, Lafuco, JJI Akustrik og Inventar, Julius Nielsen & Søn samt Malerflex Industrilakering.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235