23948sdkhjf

Så kører det: Bygherre sætter nyt milliard-projekt på skinner

Der skal en erfaren aktør til, når knap to milliarder kroner skal uddeles i en faseopdelt totalentreprisekontrakt 

DSB vil bygge nyt værkstedskompleks for hele to milliarder danske kroner.

Der er tale om en faseopdelt totalentreprisekontrakt, fremgår det af udbudsbekendtgørelsen, og eventuelt interesserede kan ansøge om prækvalifikation frem til slutningen af december. 

Totalentreprisen vedrører projektering og opførelse af et nyt værksted for S-tog i Vinge Nord, der ligger ved Frederikssund. Hertil kommer en hjulafdrejningsbygning og etablering ad udenomsarealer, baneanlæg og tilslutning til hovedspor. 

Den anslåede entreprisesum for hele gildet lyder på 1,95 mia. kr., fremgår det af data fra Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter.

Historik over hele linjen 

Området ved Vinge har været DSB-eksponeret i trekvart århundrede, siden de første S-tog rullede langs Linje C fra Frederikssund til Klampenborg i år 1950. 

Interesserede ansøgere om prækvalifikation skal også gerne have banebygger-historik. 

Når DSB vurderer relevansen af vedlagte referencer, vil der blive lagt særlig vægt på udførelse af værksted/bygning med baneanlæg, som dokumenterer ansøgers erfaringer med udførelse af opgaver, hvor der er interaktion mellem bygning og banearbejder, anlæg af spor, opstillingsspor, kørestrøm og banetekniske opgaver.

14 kilometer spor 

Der skal i første omgang etableres i alt cirka 14 km spor med omkring 40 sporskifter.

Arealet for værkstedsområdet med tilhørende faciliteter inklusiv areal til tilslutningsspor forventes at være cirka 300.000 kvm. Heraf er selve værkstedsbygningen cirka 25.000 kvm med en højde på 13 meter.

Vaskehal samt rengørings- og spulehaller udgør yderligere cirka 4000 kvm med en højde på cirka 10 meter.

Udvælgelse af prækvalificerede ved foregå den 10. januar.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063