23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Velkommen 

Danske Malermestre får hvert år mange nye medlemmer – store som små. Men hvem er de? Hvorfor har de meldt sig ind? Mød denne gang malermester Peter Busk fra Brande.

Hvorfor blev du selvstændig? 
Jeg blev udlært tilbage i januar 1999 og arbejdede som svend frem til 2004. Her begyndte jeg for mig selv og var faktisk også medlem af Danske Malermestre. Så fik jeg to Flügger-forretninger og koncentrerede mig om dem i en årrække. Herefter var jeg ansat hos Flügger i nogle år. Og i al den tid lå malerfirmaet i dvale, indtil jeg for et par år siden igen begyndte som aktiv malermester. 

Hvad er det for en type virksomhed, du driver? 
I dag har jeg fire ansatte, og vi arbejder i hele Midtjylland: Herning, Ikast,Vejle og Silkeborg. Jeg har nogle store kunder, blandt andet Bestseller og KMC, som producerer kartoffelmel. Bestseller er meget opmærksomme på miljøet og ser gerne, at vi kører i elbiler – så det gør vi. Så har vi et par plejehjem for kommunen og arbejder for et investeringsselskab, der køber og udlejer boliger. Det er både almindelig vedligeholdelse og fraflytning. Så har vi privatkunder og enkelte nybyggerier. Det er lidt blandet, men så er vi heller ikke så afhængige af én enkelt kunde. 

Hvorfor har du meldt dig ind i Danske Malermestre? 
Jeg ser medlemskabet som en slags forsikring, et sted hvor jeg kan få hjælp. Og så kan jeg godt lide idéen med Danske Malermestre: At vi som malermestre står sammen som en enhed overfor andre. Til gengæld skal jeg ikke lægge skjul på, at jeg mener, at laugene er forældede. Det er ikke noget, jeg regner med at bruge. I stedet vil jeg hellere bruge min tid og mine kræfter på lokale erhvervsnetværk. 

Hvad er dine forventninger til medlemskabet? 
Jeg har lige deltaget i kursus for nye mestre. Jeg har jo været på kurset før, men det er altid godt at være orienteret om regler og love, man skal følge. Og så har jeg kigget lidt på både MBA og MKS. Det er noget, jeg skal have set mere på, for det er noget, jeg tror, jeg kan få rigtig meget ud af. 

Læs serien Velkommen her 

 

 

 

Danske Malermestre
Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61834710

Kontaktperson

Annika Ipsen
Kommunikationsansvarlig
+45 61779770 aip@malermestre.dk

Send til en kollega

0.047