23948sdkhjf

Bygningsstyrelsen tester energieffektivitet

For at sikre at de bygninger, Bygningsstyrelsen bygger eller renoverer, lever op til Bygningsreglementets krav om lavt energiforbrug, vil den statslige bygherre indføre test af bygningernes performance, inden de bliver taget i brug.
- Som bygherre ønsker vi sikkerhed for, at de krav, vi stiller med hensyn til energi, også opnås i praksis, siger Thomas Rysgaard, der er specialkonsulent i Bygningsstyrelsens afdeling for Planlægning og Energi.

Første skridt er at adskille en bygnings energieffektivitet fra det energiforbrug, der opstår, når bygningen tages i brug. Ved at teste på sammenhængen mellem de energimæssige krav og de enkelte installationers energieffektivitet kan Styrelsen måle, om der er tale om fejl og mangler, inden bygningen afleveres. Det stiller krav til både rådgivere og installatører.

- Målingerne sker via de målepunkter, der i forvejen findes, og selve testen er hurtig at foretage i praksis. Men metoden stiller krav til både de projekterende og de udførende, idet målerne afslører, hvis der ikke er sammenhæng mellem bygherrens krav og bygningens performance, siger Thomas Rysgaard.

Godt for hele branchen
Bygningsstyrelsen håber, at metoderne kommer den samlede branche til gode.

- Som statslig bygherre ønsker vi at gå foran og vise vejen og bidrage til værdiskabelse og øget effektivitet i byggeriets komplekse processer. Vores foreløbige erfaringer viser, at kompleksiteten i projekterne reduceres, når man bruger metoden, siger Thomas Rysgaard.

Læs mere om temaet i Tekniq’s fagblad Electra .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.195