23948sdkhjf

Byggematerialer skal udnyttes mere effektivt

Producenter, arkitekter og rådgivere er målgruppen, når Teknologisk Institut den 4. september er vært for konferencen ”Fremtiden er smartere og grønnere”.
Udvikling af energieffektive og miljørigtige byggematerialer er udgangspunktet for en byggeri-konference som afholdes torsdag den 4. september på Teknologisk Institut med titlen ”Fremtiden er smartere og grønnere”. Konferencen, som er tiltænkt producenter, arkitekter og rådgivere, dækker byggematerialerne fra flere vinkler: krav, forskning og produktudvikling.

I fremtidens byggeri skal velkendte byggematerialer udnyttes mere effektivt. Udviklingen af et grønnere byggeri er således præget af en smartere anvendelse af eksisterende byggematerialer og komponenter, frem for helt nye materialer. På den måde kan arkitekter, entreprenører og bygherrer spare udgifter, men alligevel bygge mere miljøvenligt, mener seniorkonsulent Anne-Mette Manelius, Teknologisk Institut.

- For eksempel kan man allerede nu spare på elregningen med smartere, endnu mere termoaktive betonelementer. De kan køle kontorbyggerier mere effektivt ved at lede kølende vand igennem konstruktionen i indbyggede rør. Noget der hidtil kun er set i byggerier støbt på stedet, forklarer hun.

- Et andet sted at spare energi, er på endnu mere effektive vinduer. For eksempel har en vinduestype med vinduesrammer af modificeret træ forbedret performance på både energi og miljø. Vi kommer til at se mere modificeret træ i fremtiden, for teknologien har den fordel, at langt flere ’almindelige’ og miljømærkede trætyper kan anvendes, fortsætter Anne-Mette Manelius.

Det sker på konferencen
Et oplæg fra Energistyrelsen handler om de kommende energikrav i Bygningsreglementet. Københavns Ejendomme fortæller som bygherre om krav udledt af en mission om at blive CO2-neutral hovedstad. Certificeringsmuligheder til byggematerialer bliver diskuteret ud fra kravene fra en arkitekt og fra mulighederne hos certificeringseksperten.

På konferencen er der oplæg om en række forsknings- og udviklingsprojekter inden for blandt andet bio-materialer, beton og mikrobølger til brænding af mursten. Hør også om fundingmulighederne til udvikling på Innovationsradar og om InnoBooster, et helt nyt initiativ fra Innovationsfonden.

Og så er der alle materialerne – eftermiddagen byder på parallelle sessions med en række temaer med udgangspunkt i materialer som fx beton, murværk, komposit og træ. Her er der fokus på producenters erfaringer med udvikling af smartere byggematerialer til et grønnere byggeri.

Læs mere på www.teknologisk.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079