23948sdkhjf

MT Højgaard-selskab skubber egen deadline: Fremtid uvis for luksus-projekt

Trods udmeldinger om det modsatte er tommelfingeren hverken vendt endegyldigt op eller ned for nye luksuslejligheder i Odense

Fremtiden for et projekt med luksuslejligheder på Dalum Papirfabrik er stadig uvis.

Projektudviklingsdirektør Frederik Østergaard Kristiansen fra MT Højgaard Projektudvikling var ellers klar i mælet tilbage i februar.

Enten sælger selskabet tilstrækkelig med luksuslejligheder i Hollænderhuset, til at der kan komme gang i byggeplanerne, eller også bliver byggeriet helt skrinlagt i en længere periode, var budskabet.

Deadline for den endelige beslutning var 1. juli.

Dalum Papirfabrik

Dalum Papirfabrik startede sin produktion op i 1875. Produktionen blev indstillet i slutningen af 2012.

Den nye bydel på grunden kommer til at bestå af dels nybyggede boliger, og dels dele af den eksisterende bygningsmasse, ligesom man bevarer den gamle fabriks shedtage ud mod Dalumvej, hvor der indrettes dagligvarebutik samt parkeringshus.

Dalum Papirfabrik kommer til at rumme over 442 boliger fordelt på 301 lejelejligheder, 63 rækkehuse, 20 eksklusive ejerlejligheder og 58 seniorboliger. Hertil kommer der dagligvarebutik, parkeringshus, fælleshus, naturlegepladser og flere grønne arealer.

Bag bydelen står MT Højgaard Property Development. C.F. Møller er arkitekt.

Dalum Papirfabrik ventes at være fuldt udbygget i slutningen af 2024.

Kilde: MT Højgaard Property Development

Men man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt. 

Beslutningen er skubbet til senere på året, fortæller Frederik Østergaard Kristiansen nu til Fyens.dk.

Forklaringen på, at en endelig beslutning lader vente på sig, er, at projektudvikleren nu oplever stor interesse for lejlighederne. 

Selve salget ligger stadig på fire af de i alt 20 lejligheder, mens der nu er reserveret fem lejligheder – én mere end tidligere.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156