23948sdkhjf

Mand klemt i arbejdsulykke med gravemaskine

En mand er ikke i kritisk tilstand efter en arbejdsulykke i Nordjylland, hvor han fik trykket brystkassen

En mand er blevet klemt i en arbejdsulykke med en gravemaskine torsdag eftermiddag.

Det oplyser vagtchef Christian Tilsted fra Nordjyllands Politi til TV2 Nord og Ritzau.

Ulykken fandt sted omkring klokken 15.40, hvor manden arbejdede på en stor gravemaskine, der kører på skinner, ved kridtgraven ved siden af cementproducenten Aalborg Portland. Her graver den kridt op.

- Det er et kæmpestort arbejdsredskab, hvor man kan færdes i flere niveauer. Han bliver så fastklemt mellem en tung gearkasse og en væg, og så får han trykket brystkassen, siger vagtchefen til Ritzau.

Manden er ikke kommet kritisk til skade i forbindelse med ulykken, der skete i 15 meters højde.

Nordjyllands Beredskab blev sammen med politiet kaldt til ulykken, hvis nu der skulle hjælp til at få manden ned derfra. Det forløb dog uden de store problemer.

Som det er kutyme ved arbejdsulykker, er Arbejdstilsynet blevet tilkaldt for at undersøge sagen nærmere.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078