23948sdkhjf

MJT fokuserer forretningen

Gennem fire årtier har MJT Midtjydsk Totalbyg A/S arbejdet som både rådgiver og entreprenør. Nu vælger man at satse på det første.
- Vi kan mærke en stigende efterspørgsel på den form for rådgivning, som vi kan tilbyde. Vi har 40 års erfaring fra byggepladser i hele Danmark, så vores rådgivning er funderet i praktisk arbejde. Det betyder, at vi ved, hvad der fungerer på byggepladser, og hvad der ikke gør. Den erfaring er efterspurgt, og det tager vi med os i vores arbejde som bygherrerådgiver.

Direktør Henning Moeskjær er ikke i tvivl om, at han og medindehaver Bent Moeskjær træffer det rigtige valg, når MJT fremover satser på bygherrerådgivning til fordel for entreprenørarbejde. Mange taler om, at man som virksomhed skal finde sin niche, og hos MJT mener man, at tiden er moden til det.

- Det er vores indtryk, at det går den rigtige vej. Og specialiseret viden og rådgivning er efterspurgt. Derfor har vi valgt at fokusere på bygherrerådgivningen, siger Henning Moeskjær, der understreger, at beslutningen er truffet efter lang og moden overvejelse.

MJT er stiftet af Martin Moeskjær i 1974 i Herning og kan således i år fejre 40 års jubilæum. Virksomheden har løst opgaver for blandt andre Jysk, Danish Crown og Dansk Supermarked og står bag en række store byggerier som slagterier og højlagre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125