23948sdkhjf

Dansk Byggeri: Afskaf administrationsgebyr

Der er stor forskel på, hvor godt kommunerne tager sig betalt for at administrere og planlægge den kommunale affaldsbehandling. Se her, hvem der er dyrest og billigst.
Det er postnummeret på virksomheden, der bestemmer prisen på administrationsgebyret. En ny opgørelse af administrationsgebyret på erhvervsaffald, som Dansk Byggeri har udarbejdet, viser, at Herlev med en pris på 1.578 kroner per år har landets højeste gebyr, mens Nordfyns helt har droppet gebyret.

Administrationsgebyrets størrelse er meget forskelligt fra kommune til kommune. I nogle af hovedstadskommunerne er det højt, mens Frederiksberg og Aarhus ligger i den billigere ende sammen med Midt- og Sydjylland samt Sydsjælland.

- Det er påfaldende, at der er så stor en spredning på størrelsen af gebyret. Mens den er meget lav i Aarhus, er den relativ høj i fx København, så prisen har i hvert fald ikke noget at gøre med om det er en storbykommune eller ej. Spredningen kan også dække over, at kommunerne ikke ved, hvilke udgifter de må ligge ind under gebyret, siger miljøkonsulent i Dansk Byggeri, Simon Stig-Gylling, og tilføjer:

- Det vil også være rart for virksomhederne, hvis kommunerne redegjorde for, hvad de helt præcist betaler for.

Priser, der svinger fra nul kroner i Nordfyns Kommune og op til mere end 1.500 kroner i Herlev og Albertslund, er ikke tilfredsstillende, mener Dansk Byggeri.

- Det er konkurrenceforvridende, at der er så store forskelle fra kommune til kommune, og derfor bør gebyret simpelthen droppes. Samtidig kan det undre, at det for nogle kommuner er for dyrt at administrere sammenlignet med, hvad de opkræver, mens det for andre kommuner ikke er et problem. Endnu en grund til at afskaffe gebyret, siger Simon Stig-Gylling.

Se hvor stort et gebyr din kommune opkræver i Dansk Byggeris opgørelse
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078