23948sdkhjf

Boligforening vil renovere syv by-ejendomme

Centralt i Randers skal syv af Randers Boligforening af 1940s ejendomme med samlet 32 boliger renoveres.
Boligforeningen har derfor sendt totalrådgivningsopgaven på renoveringen af bygningerne i udbud.

Beliggende i Randers Schousgadekvarter er de syv ejendomme af forskellig karakter – fra fritliggende bygninger i 1½ etage til sammenbyggede etageejendomme i 4½ etager. Ejendommene er opført i perioden 1850 til 1909 og har alle været omfattet af en byfornyelsesrenovering/sanering i starten af 1980'erne.

Fælles for bygningerne er, at de nu i større eller mindre omfang lider af, at saneringen dels blev gennemført med byggetekniske dårlige løsninger, dels at de byggetekniske problemer omkring fugt og skalsikring ikke blev gennemført tilstrækkelig tilbundsgående.

Landsbyggefonden har givet foreløbig tilsagn til udbedring af byggeskader, sammenlægning, ombygning, tilgængelighed og miljøforbedringer med en samlet anskaffelsessum på op til 35 millioner kroner.

Fristen for at ansøge om prækvalifikation er den 19. august 2014.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078