23948sdkhjf

Paraply-samarbejde skal sikre lokale byggejob

Initiativet Quickstart vil have byggerier af sygehuse, Femern bælt-tunnel, veje og jernbaner i Region Sjælland til at udmønte sig i lokal vækst og varig beskæftigelse.
Når de stor anlægsarbejder i Region Sjælland i de kommende år bliver sat i gang, er det helt centralt, at det sker med en høj andel af lokal arbejdskraft, vurderer Det Regionale Beskæftigelsesråd, Kommune Kontaktråd Sjælland og Region Sjælland. Parterne har derfor taget initiativ til Quickstart, hvor parterne netop har haft det første møde.

Quickstart er en paraplyindsats, som både skal sørge for at virksomhederne bliver gjort parate til at byde på underenterpriser i forbindelse med de store byggerier, at de beskæftigede kan få kursustilbud, som gør dem attraktive for de entreprenører som vinder der store byggerier og ikke mindst får brugt anlægsinvesteringerne til at få de ledige i Region Sjælland opkvalificeret, så de kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Skal skabe varig beskæftigelse
Bygge og anlæg er den største private sektor i Region Sjælland, og den position skal Quickstart være med til at udbygge, understreger Jens Stenbæk, formand for Region Sjælland:

- Vi har en masse dygtige små og mellemstore håndværksmestre og det er vores opgave at stille dem bedst muligt i den skarpe konkurrence, der vil blive om at vinde opgaver på de store byggerier de kommende år. Vi bruger mange kræfter på at skabe varig beskæftigelse i kølvandet på de store anlægsinvesteringer, som kommer i de næste år. De kæmpe investeringer er en unik mulighed, som vi skal udnytte.

Målsætninger for Quickstart:
• at 25 procent af alle underentrepriser på de kommende års anlægsprojekter i Region Sjælland udføres af virksomheder lokaliseret i Region Sjælland, og dermed af dansk arbejdskraft

• at 35 procent af de virksomheder (indenlandske eller udenlandske), som etablerer en afdeling i Region Sjælland i anlægsfasen, benytter opkvalificeringsmulighederne eksisterende i regionen

• at serviceerhvervene i Region Sjælland oplever en omsætningsvækst på mindst 20 procent fra 2016-2021, og at bygge- og anlægsvirksomhederne oplever en omsætningsvækst på mindst 30 procent fra 2016-2021

• at antallet af unge, som gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse øges med 15 procent inden for fagene i ”Håndværkerakademiet” inden 2020 bl.a. via et øget antal virksomhedspraktikpladser i de regionale virksomheder

• at antallet af ufaglærte ledige i Region Sjælland mindskes med 30 procent fra 2016-2021
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094