23948sdkhjf

Struer-entreprenør bag Holstebros nye busterminal

Entreprenørfirmaet Ivan Jakobsen påbegynder i dag arbejdet med en ny samlet busterminal på Stationsvej i Holstebro.
Holstebros nuværende bybusterminal ved Vestergade flyttes til nu Stationsvej. Her bliver den lagt sammen med den nuværende rutebilstation ved siden af banegården. Flytningen sker for at skabe den bedst mulige sammenhæng mellem den kollektive trafik med regionalbusser, bybusser og tog.

Holstebro Kommune har med Cowi som rådgiver og Sweco som arkitekt indgået aftale med entreprenørfirmaet Ivan Jakobsen om etablering af den nye samlede busterminal. Selve anlægsarbejdet begynder i dag den 30. juni 2014.

Tilpasset fremtidige projekter
Terminalen bygges op med to ø-perroner og en sideperron. Sideperronen er placeret nærmest jernbanen. Perronen tættest på Stationsvej skal håndtere bybusserne, mens de øvrige perroner håndterer resten af busserne.

Under projekteringen har man inddraget et bredt udsnit af brugere af terminalen, og designet af terminal har haft fleksibilitet som et af fokusområderne, så terminalen er sikret fremtidige projekter på Stationsvej.

Efter planen er terminalen klar til at blive taget i brug mandag den 13. oktober 2014. Mens arbejdet med at etablere den nye terminal syd for Holstebro Banegård står på, bliver der etableret en midlertidig terminal til rutebilerne nord for banegården.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11