23948sdkhjf

OPP-projekt i Frederikshavn har fundet sin vinder

Det bliver entreprenørfirmaet Carlo Sørensen A/S fra Sæby, som skal bygge en ny multihal ved Nordstjerneskolen i Frederikshavn.
Byrådet i Frederikshavn godkendte på sit møde sidste uge, at tilbuddet fra Carlo Sørensen på den nye multihal i Frederikshavn udvælges som vinderprojekt. Den nye hal skal opføres som et OPP-projekt.

Styregruppen bag multihal-projektet kan nu indlede kontraktforhandling og –indgåelse. kontrakten vil blive indgået mellem Carlo Sørensen og de to bygherre, Arena Nord og Frederikshavn Kommune.

Hallen bygges sammen med Arena Nord, som allerede råder over flere haller til bredde- og eliteidrætsaktiviteter, konferencer, koncerter og lignende.

Indendørs idrætsfaciliteter til Nordstjerneskolen
Den nybyggede Nordstjerneskole i Frederikshavn har ikke selvstændige indendørs idrætsfaciliteter. Den nye hal skal såledesderfor dække størstedelen af Nordstjerneskolen idrætsbehov indendørs, suppleret med øvrige faciliteter i Arena Nord. Udover Nordstjerneskolens primære brug skal hallen kunne anvendes af foreninger, der dyrker idrætsbetonede aktiviteter.

Frederikshavn Kommune har afsat 23 millioner kroner til den nye multihal, mens Arena Nord er medfinansierende med seks millioner kroner.

Når hallen står færdig i 2015 forventes den årlige driftsudgift at blive på 1,8 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156