23948sdkhjf

Bliv klogere på DGNB og BR2020

Krone Vinduer og Sustainovation inviterer til netværksseminar, der sætter fokus på fremtidens bæredygtige boliger.
Krone Vinduers fabrik i Harken ved Hjørring danner rammen, når den nordjyske vinduesproducent torsdag i denne uge er vært for et seminar i samarbejde med erhvervsnetværket Sustainovation.

På dagsordenen er certificeringsordningen DGNB for boliger og det forestående bygningsreglement BR 2015-2020.

Program:
14.00-14.30: Registrering og rundvisning på Krone Vinduer
14.30-14.45: ‘Krone Vinduer og bæredygtighed’ v. Carsten Lanzky Jensen, produktionschef og ingeniør hos Krone Vinduer.
14.45-15.45: ‘Fremtidens almene boliger’ v. Jacob Bøjen, udviklingskonsulent hos Lejerbo.

Lejerbo har høje ambitioner indenfor fremtidens bæredygtige almene boliger. Deres koncept er, at hvad enten det drejer sig om nybyggeri eller en totalrenovering, kræver fremtidens almene boliger at miljømæssige, sociale og økonomiske tiltag tænkes som en balanceret helhed. Jakob Bøjen vil give en indføring i, hvorfor og hvordan Lejerbo arbejder med bæredygtighed og DGNB samt de udfordringer og muligheder, der findes ved anvendelse af DGNB i fremtidens sociale boligsektor.
15.45-16.00: Pause med kaffe og kage + networking
16.00-16.30: ‘Lejerbos bæredygtighedskoncept’ v. Anders Lendager, arkitekt og indehaver af Lendager Arkitekter.

Sammen med Lejerbo og Cowi har Lendager Arkitekter udarbejdet Lejerbos bæredygtighedskoncept. Bæredygtighedskonceptet skal vise vejen fra visioner for bæredygtighed som dem opstillet i Lejerbos klimapolitik ”Rum for liv - også i fremtiden” fra 2010, til hvordan disse konkretiseres, bygges og gøres certificerbare inden for DGNB-ordningen. Indehaver af Lendager Arkitekter, Anders Lendager vil fortælle om, hvordan tegnestuen anvender bæredygtighed som arbejdsmetode, og hvilken indflydelse metoden har haft på Lejerbos konceptudvikling.
16.30-16.50: ‘De nye bygningsreglementer’ v. Rasmus Lund Jensen, lektor ved Institut for Byggeri og Anlæg, AAU. Vi står netop overfor et nyt bygningsreglement; BR2015, og visionerne for BR2020 er allerede fastlagte. Rasmus Lund Jensen er Lektor ved Institut for byggeri og anlæg ved AAU, han vil præsentere de skærpede regler og deres indflydelse på det bæredygtige byggeri.
16.50-17.00: Spørgsmål og afrunding


Arrangementet bliver afholdt den 19. juni 2014 kl. 14.00 - 17.00 hos Krone Vinduer på Aalborgvej 570 i Harken, 9760 Vrå.

Om Sustainovation
Et åbent tværfagligt erhvervsnetværk med fodfæste i byggebranchen. Fokus i netværket er bæredygtig udvikling rettet mod fremtidens bæredygtig byggeri og dermed en sikring af god kvalitet i byggeriet i mange år fremover. Der lægges op til et givende samarbejde mellem netværkets medlemmer også mellem møderne. Initiativtagerne og drivkræfterne bag netværket er Dorte Marie Frilund Grøn og Tine Steen Larsen, UCN act2learn Teknologi, sammen med Dorte Hovaldt, arkitektfirmaet Hovaldt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094