23948sdkhjf

Lokal trælast under konkursbehandling

Stege Trælasthandel med 13 ansatte må trække stikket efter flere års underskud.
Torsdag eftermiddag blev Stege Trælasthandel ApS. taget under konkursbehandling, og det skete ifølge Sjællandske efter begæring fra selskabet selv.

Flere år med underskud, en stor kapitalbinding og hård konkurrence i lokalområdet er årsagen til konkursen i selskabet, der har en gæld på 19 mio. kr.

Sjællandske oplyser, at trælasten som følge af konkursbegæringen lukkede midlertidigt fredag morgen for at give personalet ro til at gennemføre en ekstraordinær statusopgørelse.
Kurator Andreas Kærsgaard Mylin fortæller til Sjællandske, at der arbejdes med tre scenarier for konkursboet:

- Enten kigger vi efter en anden, måske en kæde, der er interesseret i at drive en anden type byggemarked på stedet, eller også vælger vi at holder et sommerophørsudsalg over en fornuftig periode. En tredje mulighed er, at vi finder en, der ønsker at købe hele forretningen på én gang, eller måske blot varelageret, siger Andreas Kærsgaard Mylin til avisen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078