23948sdkhjf

Startskud til 129.000 m² byudvikling

Udvikleren Bryg K/S har fået byrådets godkendelse til et stort udviklingsprojekt i Risskov ved Aarhus.
Et enigt byråd har godkendt lokalplanen for et byudviklingsområde ved Vejlby Ringvej og Bryggervej i Risskov. Det første, der skal opføres, er ungdoms- og kollegieboliger samt et supermarked. Det samlede projekt omfatter omdannelse af et 129.000 m² stort erhvervsområde til en helt ny bydel med boliger, grønne områder, erhverv og indkøbsfaciliteter.

Afsættet for den byudvikling, der nu går i gang, er den DGNB-certificering, som området blev tildelt sidste år. Når bydelen står færdig, vil den byde på boliger for enhver målgruppe, og det er ifølge rådmand Kristian Würtz afgørende for at opnå socialt bæredygtig udvikling af området.

Byudviklingsområdet er ejet af Aarhus Kommune og den private udvikler Bryg K/S, hvor direktør og medejer Lars-Erik Larsen glæder sig over, at udviklingen af den nye bydel nu kan gå i gang:

- Aarhus er en fantastisk spændende by at investere i med de mange store byudviklingsprojekter, og vi er stolte af at have indgået aftale med Danish Student Housing, som vil opføre 641 attraktive ungdoms- og kollegieboliger til glæde for de unge, der gerne vil bo centralt, tæt på skov og vand, siger Lars-Erik Larsen.

Byudviklingsområdet i Risskov bliver en grøn bydel med grønne, rekreative områder og energirigtige og miljømæssigt bæredygtige boliger. Området rummer ca. 129.000 etagemeter byggeret, alt sammen i etagebyggeri. Udover kollegie- og ungdomsboliger forventes der opført familieboliger, herunder almene boliger. Der forventes desuden opført dagligvarebutik, daginstitution og små butikker til at betjene bydelen.

Som en del af byggemodningen af området vil eksisterende bygninger blive revet ned hen over sommeren. Dog er det aftalt, at tre af de karakteristiske buer fra busgaragerne får lov til at stå som et af områdets karaktertræk. Efter sommerferien går Aarhus Kommune i gang med at anlægge en ny vejstruktur gennem området samt et nyt kryds på Vejlby Ringvej ind til området.

Aarhus Kommunes grunde udbydes i offentligt udbud i efteråret 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125