23948sdkhjf

Gang i kloakeringsprojekt til 142 millioner

Med en anlægsudgift på op mod 142 millioner kroner kloakeres 3.000 aarhusianske kolonihaver på kommunalt ejet jord de kommende 10 år.
Starten på det store kloakeringsprojekt, som skal gøre en ende på at sende spildevand fra de aarhusianske kolonihaver på kommunalt ejet jord urenset ud i vandmiljøet, blev markeret den 28. maj i Haveforeningen Sølyst. Her tog rådmand Kristian Würtz og kredsformand for Koloniforbundet Frede Kristensen første spadestik til det omfattende anlægsprojekt.

Læs mere: Kloakering af de første kolonihaver kan snart begynde

Arbejdet med kloakering af de 372 kolonihaver i haveforeningerne Sølyst ventes færdigt ved udgangen af 2015. Derefter tager man fat på de næste, som er HF Søvang, 1934 og Mosevang.

Interesse for det aarhusiansk pilotprojekt
Projektet er det første af sin art i Danmark. Men da der er kolonihaver mange andre steder i landet, er Aarhus Kommune blevet kontaktet af mange kommuner, der er interesserede i, hvordan man har grebet arbejdet an i Aarhus. Kommunen har dog ikke udarbejdet modellen for kloakering af kolonihaverne på egen hånd. Det er sket i tæt dialog med Kolonihaveforbundets Aarhuskreds.

- Det har været vigtigt for os at finde en finansieringsmodel, der sikrer, at alle haveejere har mulighed for at beholde deres have. Vi er glade for den løsning, der er fundet i samarbejde med Aarhus Kommune. Jeg er overbevist om, at finansieringsmodellen kan inspirere andre kommuner til at løse kloakeringen i kolonihaverne på samme måde, siger Frede Kristensen, kredsformand for Kolonihaveforbundets Aarhuskreds.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078