23948sdkhjf

Nykredits Arkitekturpris uddelt for 28. gang

Kulturminister Marianne Jelved overrakte mandag aften Nykredits Arkitekturpris på 500.000 kr. til Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue. Svendborg Architects modtog samtidig Nykredits Motivationspris.
- Danske arkitekter har om nogen præget udviklingen og været nyskabende, inden for alt lige fra møbeldesign til imponerende og berømte bygninger og levende pladser i hele verden. Nyskabende er også årets to prisvindere Kristine Jensens Tegnestue og Svendborg Architects, som formår at skabe rum, som er spændende og inspirerende for mennesker at være i, samtidig med at projekterne er i balance med de omgivelser, de er en del af. Det er i min optik noget af det, dansk arkitektur kan, og jeg ønsker de to prisvindere til lykke – og held og lykke med deres fortsatte virke, sagde kulturministeren ved prisoverrækkelsen.

Nykredits Fond har siden 1987 uddelt Nykredits Arkitekturpris, der med sine 500.000 kr. er Skandinaviens største. Nykredits Motivationspris er siden 1991 blevet givet til én eller flere talentfulde yngre arkitekter og er på 100.000 kr. Priserne uddeles hvert år og kan ikke søges.

Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue er aktuelt blandt andet involveret i opførelsen af Aarhus' nye Multimediehus, hvor tegnestuen står for at gøre området rundt om huset til et pulserende sted i byen, der åbner op ned til havnen.

Svendborg Architects, ved arkitekt MAA Johnny Svendborg, er aktuelt i gang med at forny den centrale bykerne i svenske Uppsala, hvor et 25.000 m² stort område omdannes til beboelse, butiksområder og parkanlæg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11