23948sdkhjf

Nu skal der lys i Aarhus' nye hovedbibliotek

Arbejdet med Urban Media Space i Aarhus er nu nået til belysningen. Licitationen for montering af belysning i godt en tredjedel af det 33.000 m² store projekt er således sendt i udbud.
Urban Mediaspace Aarhus er en del af omdannelsen af Aarhus inderhavn fra industrihavn til byrum. Arealmæssigt omfatter det samlede projekt selve Dokk1 (hovedbibliotek, borgerservice og udlejningsarealer) inklusiv udlejningsarealer på i alt cirka 33.000 m², overdækkede uderum på i alt cirka 14.000 m², et underjordisk fuldautomatisk parkeringsanlæg på i alt cirka 10.000 m² samt en omdannelse og omlægning af tilstødende byrum og havnepladser på i alt cirka 87.000 m².

Dokk1 og det automatiske p-anlæg er efter planen klar til brug i første kvartal 2015, mens havnepladserne og resten af projektet står færdigt ved udgangen af 2016.

Som nyeste del af det store projekt har Aarhus Kommune udsendt udbud U3.2 – belysning.

Udbuddet af belysning
Der udbydes leverance og montering af belysningsarmaturer (frem til strømudtag) på etagerne 1 og 2 i områder med publikumsadgang (cirka 12.000 m²) og omfatter hovedsageligt følgende leverancer:
• Bordlamper – cirka 110 styk
• Pendler – cirka 60 styk
• Gulvlamper– cirka 15 styk

Leverancen forventes på udbudstidspunktet udført i perioden januar til april 2015. Det endelige udførelsestidspunkt fastlægges senere.

Aarhus Kommune ønsker at prækvalificere fire ansøgere til at afgive tilbud.

Fristen for at ansøge om prækvalifikation er den 6. juni 2014.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14