23948sdkhjf

Forsinket boligprojekt nærmer sig byggestart i Aalborg

Med ny arkitekt gør Nørresundby Boligselskab og ejendomsudvikleren Calum sig klar til at opføre 84 ungdomsboliger og 30-32 ejerlejligheder ved Limfjordsbroen.
Flere udfordringer har spændt ben undervejs, men hvis byrådet i Aalborg Kommune giver grønt lys, går spaden i jorden til et nyt stort boligprojekt straks efter sommerferien. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Projektet med op mod 116 boliger samt erhvervslokaler og parkeringsfaciliteter placeres ved brolandingen mod vest, hvor Aalborg Havn tidligere havde til huse. Den eksisterende ejendom skal nedrives og erstattes af et nybyggeri bestående af en tre etagers bygningslænge med tagterrasse samt et ti etager højt tårn ud mod Toldbodgade/Strandvejen.

Det oprindelige projekt var tegnet af Kim Utzon Arkitekter, mens det er Kjaer & Richter, der står bag det nuværende tilpassede forslag. Det er udarbejdet med henblik på dels at imødekomme bestemmelser i lokalplanen, dels reducere projektets samlede omkostninger, som ifølge avisen nu er nedbragt med 30 procent.

Bygherrer på projektet, som i øvrigt får navnet ”Plaza”, er ejendomsudvikleren Calum og Nørresundby Boligselskab. Det er HP Byg A/S, der har fået til opgave at opføre byggeriet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078