23948sdkhjf

For 8,6 milliarder ny metro i København

Regeringen og Københavns Kommune er enige om at anlægge en metro til Sydhavnen med 5 stationer til 8,6 milliarder kroner.
Mens Metroselskabet i øjeblikket bygger 17 nye metrostationer i den indre del af København, er der politisk enighed om også at bygge metro til Sydhavnen samt at forlænge Nordhavnsafgreningen med flere metrostationer.

Det er regeringen og Københavns Kommune, som netop er nået til enighed om at anlægge den nye metro til Sydhavnen med fem stationer til 8,6 milliarder kroner (inklusiv 30 procent-reserver).

- Det er centralt for regeringen at prioritere den kollektive trafik. En velfungerende kollektiv trafik sikrer mobilitet og modvirker trængsel og understøtter dermed et grundvilkår for vækst. Vi har med Togfonden DK lagt sporet for en massiv opgradering af banenettet til gavn for hele landet. Med etablering af en metro til Sydhavnen opgraderer vi den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Jeg er derfor rigtig glad for denne aftale med kommunen, udtaler finansminister Bjarne Corydon.

Bindes sammen med nationalt knudepunkt
Sydhavnsmetroens fem nye stationer løber fra Fisketorvet til Ny Ellebjerg, og de fem stationer bliver en del af en ny metrolinje, der via indre by og stop ved en række af stationerne på Cityringen ender i Nordhavnen, hvor der nu skal anlægges yderligere stationer.

Hovedstaden vil med Ny Ellebjerg kunne få en knudepunktsstation af både regional og national betydning, hvor der skabes forbindelse for rejsende fra Jylland, Fyn, Vest- og Sydsjælland til Københavns centrum og omegn. Nogle regional- og fjerntog vil kunne føres direkte via Ny Ellebjerg, til Amager og Lufthavnen, og dette vil gøre skiftemuligheder på Ny Ellebjerg værdifulde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063