23948sdkhjf

21 millioner til nyt turist-kraftcenter

Udviklingen af formidlingscentret Harteværket til det større og mere omfattende Hartecentret er sikret med store økonomiske tilsagn.
- Efter et omfattende ansøgningsarbejde har vi nu fået tilsagn på over 21 mio. kr. til projektet, siger Birgitte Kragh, formand for Hartefondens bestyrelse.

De mange millioner er tilvejebragt, dels ved tilsagn fra fire landsdækkende fonde, dels ved bevillinger fra Kolding Kommune og Trefor.

Ny eksistensberettigelse
Harteværket fra 1920 er et af de få danske vandkraftværker, der stadig er el-producerende. I 2007 mistede værket, på grund af naturgenopretning, 2/3 af sin vandtilførsel, og el-produktionen faldt tilsvarende. Det gamle værk trængte til renovering – og en ny eksistensberettigelse.

Derfor startede Hartefonden i 2008 et udviklingsarbejde, der siden har gennemgået en række arbejdsfaser, med inddragelse af over 100 borgere og repræsentanter for interessegrupper i Kolding-området.

Resultatet – et udviklingsprojekt med den fulde titel: 'Harteværket – aktiv kulturarv og portal til energi-, bevægelses- og natur- / kulturhistoriske oplevelser i Kolding ådale' - var derefter grundlag for ansøgninger til fem af landets største fonde samt kommunen og Trefo. Ansøgninger som nu har givet resultat.

Projektet for omdannelsen af Harteværket omfatter følgende dele:
• Kraftværksbygningerne renoveres som 'aktiv kulturarv' – d.v.s. til kombineret elværk og formidlingscenter for energi;

• Friarealer ved kraftværket indrettes til bevægelses- og legeområde med energi- og vand-eksperimentarie;

• 'Hartesløjfen' - et moderne formidlet stisystem i et naturskønt, bynært område - skal føre besøgende op langs de vandveje, der 'føder' Harteværket.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.183