23948sdkhjf

Køge tager nyt skridt i energirenoveringer

Køge bruger 20 mio. kr. årligt på energirenoveringer af kommunale bygninger. Nu satser kommunen yderligere på systematisk og vedvarende driftsoptimering af belysning, varme- og ventilationsanlæg.
Med en målrettet indsats har Køge Kommune skåret energiforbruget ned i kommunens bygninger. Nu tager kommunen yderligere skridt til at reducere det samlede energiforbrug i sine godt 300.000 m² ejendomme.

Det skal ske via systematisk og vedvarende driftsoptimering af belysning, varme- og ventilationsanlæg. Det skal sænke CO2-udledningen, øge komforten og forbedre indeklimaet i kommunens skoler, institutioner, idrætshaller og kontorbygninger.

- Erfaringsmæssigt er det ikke nok at udfase nedslidte ventilations- og varmeanlæg og efterisolere klimaskærmen. Den vedvarende energibesparelse og forbedring af indeklima og komfort opnås via en stram behovsstyring af varme, ventilation og belysning. Løbende energioptimering er kort og godt afgørende for om investeringen bliver lønsom via driftsbesparelser. Det er også baggrunden for, at vi trækker på Schneider Electrics faglige ekspertise og involverer dem i langsigtede projektforløb omkring de løbende driftsoptimering, efter at den tekniske energirenovering er på plads, siger civilingeniør Claus Pedersen fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Køge kommune.

Gode resultater på 70'er skole
Privat partnerskab ved en energirenovering har blandt andet givet store resultater på Vemmedrupskolen. Siden 2008 er varme- og elforbruget faldet med 28 procent. Den samlede investering i folkeskolen fra 1979 udgør cirka to mio. kr. med en forventet tilbagebetalingstid på cirka syv 7 år.

Renoveringerne på skolen omfatter totalrenovering af kedelanlæg og nye pumper, der omfatter 12 blandesløjfer, renovering af tre ventilationsanlæg, solvarmeanlæg koblet på centralvarmeanlæg som supplerende varmekilde og en samlet CTS-løsning fra Schneider Electric.

Samarbejde - ikke ESCO
Alt i alt forventer Køge kommune at bruge 20 mio. kr. årligt på at energirenovere sine bygninger, hvor udskiftning af de mest nedslidte og utidssvarende anlæg er godt i gang og nu følges op af systematisk driftsstyring og overvågning af varme-, el - og vandforbrug.

Næsten alle 14 folkeskoler og godt halvdelen af daginstitutionerne i Køge er nu blevet energirenoveret gennem samarbejder med private aktører. Og Claus Pedersen ser store muligheder for yderligere at reducere energispildet i en række kommunale bygninger:

- Her er der ikke tale om et ESCO-samarbejde, hvor Schneider Electric normalt stiller garanti for en bestemt tilbagebetalingstid, men derimod et langsigtet partnerskab hvor vi løbende skal bevise vores berettigelse ved løbende at bidrage til at kommunen opnår besparelser via driften. Filosofien er den samme selv om Køge har valgt en anden samarbejdsform end ESCO-modellen, siger energikonsulent Toni Jønsson, Schneider Electric.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094