Byggekrisen er værst for de største
Krisen i byggesektoren går langt hårdest ud over de største virksomheder, viser ny analyse af 11.000 aktuelle regnskaber. Som helhed er branchen dog blevet langt bedre til at tjene penge.
Jens Nyholm, cheføkonom i Spar Nord.
De største byggevirksomheder med flere end 250 ansatte har i seneste regnskabsår genereret et samlet underskud på godt 100 millioner kroner, og det er det dårligste resultat i mange år.
Modsat oplever de mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte en markant fremgang i indtjeningen, idet denne gruppe af virksomheder er lykkedes med at vende et samlet underskud på knap 400 millioner kroner i 2011 til et samlet overskud på næsten 560 millioner kroner i seneste regnskabsår.
Totalt set er byggesektoren også blevet bedre til at tjene penge, idet byggevirksomhederne samlet set løftede indtjeningen fra godt to milliarder kroner i 2011 til godt tre milliarder kroner i seneste regnskabsår.
Cheføkonom: Nedtur bremset
Tallene stammer fra de i alt 11.064 regnskaber, som landets byggevirksomheder i år har afleveret til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og som alle rummer fem års historik for virksomhedens drift. På baggrund af data fra Krak Markedsdata og Proff.dk har Spar Nord analyseret regnskaberne, og samlet set tegner regnskaberne et billede af en sektor, der nu langsomt er ved at rykke fri af krisen. Det vurderer cheføkonom i Spar Nord, Jens Nyholm:
- For sektoren som helhed ser den historisk voldsomme nedtur nu ud til at være bremset og vendt til en svag, positiv udvikling. Men det er stadig bekymrende at se, hvordan de største byggevirksomheder lider. For når en af de store knækker, som vi så det med Pihl og Søn for nylig, så får det uundgåeligt store, negative konsekvenser for den underskov af små og mellemstore virksomheder, der blandt andet lever af at være underleverandører til de største, siger han.
Bedst at være lille eller mellemstor
E. Pihl & Søn er som bekendt under konkursbehandling og indgår derfor ikke i analysen. Analysen viser imidlertid, at en anden af sektorens største virksomheder – MT Højgaard – tegner sig for sektorens største underskud i seneste regnskabsår med et underskud på knap 515 millioner kroner.
Modsat sektorens største virksomheder går det langt bedre for de mellemstore virksomheder. De største overskud kommer fra kranvirksomheden BMS A/S og entreprenørvirksomheden A. Enggaard A/S, mens ejendomsselskabet Rolf Barfoed A/S i 2012 lykkedes med at reducere underskuddet markant til 170 millioner kroner.
- Vores data viser, at de mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte oplever en markant fremgang i indtjeningen. Denne gruppe af virksomheder er lykkedes med at vende et samlet underskud på knap 400 millioner kroner i 2011 til et samlet overskud på næsten 560 millioner kroner i seneste regnskabsår, siger Stefan Kercza, administrerende direktør hos Eniro Danmark, der står bag Krak Markedsdata og Proff.dk.
Fremgangen for de mellemstore skyldes hovedsageligt en betydelig forbedring af resultatet i enkelte virksomheder i denne gruppe, men analysen tegner alligevel et ret tydeligt billede af, at det lige nu er bedst at være blandt de små og mellemstore byggevirksomheder, mener Jens Nyholm. Han hæfter sig også ved, at de små byggevirksomheder med under 50 ansatte har fastholdt et højt indtjeningsniveau i de seneste år og dermed har været i stand til at polstre sig i form af opbygning af egenkapital.
Dansk Byggeri: Vi står på bunden
I erhvervsorganisationen Dansk Byggeri vurderer chefkonsulent Andreas Fernstrøm også, at aktivitetsniveauet i sektoren har nået bunden og nu langsomt vil begynde at stige i resten af 2013 og ind i 2014.
- Det frie fald er stoppet, og senest har vi blandt andet fået en ny boligjobordning på plads, der bestyrker os i troen på, at det kommer til at gå fremad herfra.
Han tilføjer, at krisen har ramt hele sektoren, men at nybyggeriet er det hårdest ramte område, mens virksomheder beskæftiget med anlægsprojekter er sluppet mere nådigt igennem krisen på grund af offentlige investeringer.
- Det går fremad, men sektoren lider stadig under den bygningsmæssige overkapacitet, der blev opbygget i årene op til finanskrisen, ligesom sektoren er afhængig af de politiske initiativer, der bliver taget for at stimulere efterspørgslen, supplerer Jens Nyholm og slutter:
- Det er for tidligt at sige, at byggevirksomhederne nu er inde i et selvbærende opsving – ikke mindst set i lyset af de største byggevirksomheders indtjeningsvanskeligheder. Men samlet set lysner det.
Om Regnskabsanalysen 2013
På baggrund af data fra Krak Markedsdata og Proff.dk analyserer Spar Nord årligt de regnskaber, som danske virksomheder indrapporterer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Analysen fokuserer på virksomhedernes udvikling i resultat før skat, egenkapital og balance sådan, som virksomhederne selv rapporterer tallene i regnskaberne.
Analysen dækker samtlige hovedselskaber med rapporteringspligt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som har rapporteret i perioden januar 2013 til august 2013. Herfra fratrækkes virksomheder med færre end fem års regnskabshistorik samt virksomheder, der er under konkursbegæring.
Datagrundlaget for regnskabsanalysen omfatter samtlige sektorer i dansk erhvervsliv, men analysen har alene fokus på at beskrive og forklare udviklingen i et udvalgt antal sektorer som eksempelvis byggeri, industri og handel/detail.
På baggrund af data fra Krak Markedsdata og Proff.dk analyserer Spar Nord årligt de regnskaber, som danske virksomheder indrapporterer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Analysen fokuserer på virksomhedernes udvikling i resultat før skat, egenkapital og balance sådan, som virksomhederne selv rapporterer tallene i regnskaberne.
Analysen dækker samtlige hovedselskaber med rapporteringspligt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som har rapporteret i perioden januar 2013 til august 2013. Herfra fratrækkes virksomheder med færre end fem års regnskabshistorik samt virksomheder, der er under konkursbegæring.
Datagrundlaget for regnskabsanalysen omfatter samtlige sektorer i dansk erhvervsliv, men analysen har alene fokus på at beskrive og forklare udviklingen i et udvalgt antal sektorer som eksempelvis byggeri, industri og handel/detail.
