23948sdkhjf

Energilagring i beton har givet millionbesparelse

3600 lejemål har gennem halvandet år ageret varmelager

Energilagring i bygninger er en vigtig brik i den grønne omstilling.

Det konstaterer en række partnere i projektet "Fleksibel varme som service", som det seneste halvandet år har foldet sig i Esbjergs største boligforening, Ungdomsbo. 

Her har man i foreningens over 3600 lejemål igennem halvandet år ageret varmelager i boligblokkenes betonkonstruktioner - og resultaterne herfra har været gode og konstruktive. 

Det fortæller Matthias Mandø, der er lektor ved AAU Energi. Han har været tilknyttet innovationsprojektet, som også DIN Forsyning, Kampstrup og Nordiq Group A/S har været en del af. 

- I Norge har man vandkraft til at balancere energinettet, men det har vi ikke i Danmark. Her er et alternativ at bruge overskydende elektricitet og gemme det som varmt vand i ståltanke. Derfra er der kort til idéen om at gemme varme i beton i boligblokke.

- Vi lukkede en times tid, skruede op igen, og undersøgte så, hvordan systemet responderede. Man er nødt til at gøre det stille og roligt - man kan ikke lukke brat ned - og et interessant resultat var, at vi stort set ikke kunne måle nogle temperaturnedgange i lejlighederne, udtaler han. 

Om projektet

  • Fleksibel varme som service varede halvandet år og sluttede i 2023. 
  • Projektets partnere var DIN Forsyning, Kamstrup, Nordiq Group A/S og Aalborg Universitet.
  • Innovationsprojektet var en del af det sydjyske erhvervsfyrtårn og havde et samlet budget på 2,6 mio. kroner. 
  • Erhvervsfyrtårnet inkluderede en række innovationsprojekter, der alle har modtaget støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU’s REACT-program.

Kilde: DIN Forsyning, Kamstrup, Nordiq Group A/S og Aalborg Universitet

Millionbesparelse

Samlet set har boligforeningen sparet cirka ti procent på varmeforbruget i forsøgsperioden - og for lejerne har det betydet en samlet besparelse på cirka to mio. kr. - og fremadrettet er det oplagt at kigge nærmere på kommunale bygninger - eksempelvis skoler - hvor man kan optimere varmeforbruget. 

- Her skruer man ned for varmen i weekenden, men det presser faktisk systemet, når alle skal have varme på mandag morgen. Kan vi gøre noget andet her med vores fjernvarme og lagring af varmen i skolebygningen, spørger Matthias Mandø og følger selv op:

- Det vil vi gerne se på, og det dejlige her er jo, at vi i Danmark har et veludbygget fjernvarmenet, der som et snusfornuftigt værktøj kan hjælpe os med at spare penge og blive grønnere. Hvis elpriserne er lave, skal vi have mest muligt ud af den billige energi, og det kan fjernvarmen i kombination med vores bygninger understøtte. 

Innovationsprojektet i Esbjerg havde et samlet budget på 2,6 mio. kr. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079