Der skal penge på bordet
Danske husejere behøver økonomiske incitamenter, hvis der skal prikkes hul på markedet for energirenovering, siger Dansk Byggeri med henvisning til ny rapport.
En ny undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut foretaget i Furesø Kommune dokumenterer, at økonomi er en klar topscorer, når det handler om, hvad der kan motivere husejere til at sætte gang i energirenovering.
- Undersøgelsen lægger sig i forlængelse af en undersøgelser, vi selv har foretaget. Og resultatet peger i samme retning – der skal økonomiske gulerødder til, når det handler om energirenovering. Og det kan være i form af tilskud eller skattefradrag, siger chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen, Dansk Byggeri.
Interessen er der
Der er til gengæld ingen tvivl om, at interessen for energi er til stede. To tredjedele af husejerne vil gerne energirenovere, og det er først og fremmest besparelser på el- og varmeregningen, der får boligejerne til at overveje at gå i gang med et projekt.
- Det er et godt grundlag at bygge på og et signal til politikerne om, at energimålene faktisk er mulige at realisere, hvis de økonomiske virkemidler er til stede, siger Camilla Damsø Pedersen.
Den eksisterende BoligJobordning, der giver boligejerne et skattefradrag på 15.000 kr., er populær. Hertil kommer muligheden for at få et mindre støttebeløb gennem energiselskabernes energispareindsats. Men her viser en undersøgelse fra Dansk Byggeri, at mange husejere ikke kender energiselskabernes indsats.
- BoligJob-ordningen udløber i 2014. Derefter er der ikke planlagt nye økonomiske virkemidler, som kan sætte skub i husejerne. Og så må vi også erkende, at vi skal op i andre beløbsstørrelser. Mange energirenoveringsprojekter koster mellem 100.000 og 400.000 kr., og så strækker de tilskud, husejerne kan få i dag, ikke langt, konstaterer Camilla Damsø Pedersen.
BoligJob-ordningen rækker ikke
Dansk Byggeri foreslår et tilskud på 50.000 kr. til arbejdsløn med et krav om, at boligejeren investerer et tilsvarende beløb, så husejerne for alvor får et incitament til at energirenovere.
Det ligner den svenske model; det såkaldte ”ROT-avdrag”, der giver et tilskud til bygge- og renoveringsopgaver på op mod 50.000 svenske kr. Camilla Damsø Pedersen oplyser med henvisning til Boligejernes Videncenter, at hulmursisolering i en klassisk murermestervilla fra 1920 med 170 kvadratmeter hulmur koste ca. 68.000 kr., udvendig isolering af ydervæg vil koste ca. 63-69.000 kr., isolering af tag (skråvægge og skunke) ca. 44.000 kr., mens udskiftning af gamle ruder med trelagsenergiruder ca. 150.000 kr.
- Seriøse energibesparende tiltag ligger derfor prismæssigt i en størrelsesorden, hvor den danske BoligJob-ordning ikke rækker, men hvor et tilskud i svensk størrelsesorden gør en reel forskel, slutter Camilla Damsø Pedersen.
