23948sdkhjf

Taastrup Torv er klar til rejsegilde

Onsdag d. 29. maj byder Casa, Boligforeningen 3B og Sophienberg Ejendomsudvikling velkommen til rejsegilde på det 12.000 m² store Taastrup Torv ved Taastrup Station.
Blot ni måneder efter det første spadestik blev taget til Taastrup Torv, er byggeriet så langt fremme, at der traditionen tro kan holdes et festligt rejsegilde.

Det markeres, når Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler sammen med repræsentanter fra Casa, Boligforeningen 3B og Sophienberg Ejendomsudvikling giver håndværkerne og byggeriet nogle ord med på vejen og tegner fremtidsperspektiverne for lokalområdet og for den nye stationsnære ejendom.

Det er Sophienberg Ejendomsudvikling i Holte, der sammen med Casa i Horsens samarbejder om projektets butiksdel, mens Boligforeningen 3B står for opførelse af boligerne.

Klar til indflytning i efteråret
Bebyggelsen bliver på i alt ca. 12.000 m², heraf 8.000 m² i stueplan til detailhandel. På etagerne over butikkerne opføres 28 almennyttige boliger. Der bliver direkte adgang til butikkerne fra de 350 gratis, tidsbegrænsede p-pladser, der ligger i to parkeringsdæk ovenpå bygningen.

P.t. er 90 procent af butiksarealerne i stueplan udlejet, hvoraf 3.500 kvm. er disponeret til Coop Danmark med et stort Kvickly-varehus. Desuden har tøjkæden H&M, DSB’s Kort & Godt/7-Eleven, Hi-Fi Klubben og Tiger lejet sig ind, og ved den ny torvedannelse mod Vesterparken indrettes café, buffet og restaurant til DalleValle og Cyprus.

- Byggeriet forløber helt som planlagt og vil stå klar til indflytning i efteråret 2013. Vi ser nu konturerne en flot bygning, der vil være sin centrale og synlige placering værdig. Vi glæder os til at gøre ejendommen færdig til glæde for både ejere, lejere og brugere, siger direktør Niels Krag, Sophienberg Ejendomsudvikling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173