23948sdkhjf

Grønt guld til Københavns Nordhavn

Som det hidtil eneste byudviklingsområde har Nordhavn-projektet opnået den højeste certificering i det danske DGNB-system.
Med en guld-certificering i bæredygtighed inden for det danske certificeringssystem, DGNB, markerer Nordhavn-projektet i København som et fyrtårn for bæredygtig udvikling.

By & Havn, der står for udviklingen i Nordhavn, har siden november 2012 deltaget i Naturstyrelsens og Danish Green Building Award Councils (DK-GBC) pilotprojekt for certificering af byudviklingsområder, og det er på baggrund af denne proces, at certificeringen nu er tildelt.

Det skete ved et afslutningsseminar den 22. maj, hvor Nordhavn som eneste område opnåede en guld-certificering. Ved samme anledning blev byudviklingsområder i Aarhus, Horsens og Carlsberg Byen sølvcertificeret.

Certificering af tre områder
By & Havn har valgt at gå med i pilotprojektet for at få bekræftet ambitionen om, at Nordhavn vil blive et bæredygtigt byudviklingsområde. Samtidig efterspørger flere og flere lejere og købere af certificeret byggeri for at kunne sammenligne både internt i Danmark og mellem landene.

Certificeringen gælder tre udvalgte områder i Nordhavnsprojektet, nemlig Trælastholmen, Levantkaj Vest og Sundmolen - i alt 26,2 hektar. De tre områder er dele af indre Nordhavn og dækker de arealer, som selskabet ønsker at udvikle i næste fase efter Århusgadekvarteret, som har lokalplan og hvor salget allerede er i fuld gang.

Nordhavn er begunstiget af en god lokalitet tæt på vandet, men med en tæt bystruktur, der så til gengæld ikke giver mulighed for mange, store grønne områder, som projekter andre steder i landet har mulighed for. Metroen til Nordhavn, som nu er endelig vedtaget både i Københavns Kommune og af staten, er desuden en stor fordel for Nordhavnen som bæredygtigt byudviklingsområde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109