23948sdkhjf

Store prisforskelle hos byggemarkederne

Websitet PriceRunner har undersøgt priserne hos 10 af landets byggemarkeder. Konklusionen er, at der er betydelige besparelser at hente for kunderne.
PriceRunner.dk har været på tur rundt til ti forskellige byggemarkeder og sammenlignet priser på 15 almindelige byggeprodukter. Undersøgelsen viser, at hvis man køber ét stk. af alle produkter, vil der være en prisforskel på hele 700 kr. mellem det dyreste og billigste byggemarked.

Ifølge PriceRunner er det generelt set Jem&Fix der er billigst. På andenpladsen kommer Bygma og dernæst Fog Bygge- og Trælastcenter. Testens dyreste er Stark, efterfulgt af Trælasten og 10-4.

- En prisforskel på 700 kroner mellem dyreste og billigste byggemarked er meget. Det viser med al tydelighed, at det kan betale sig at studere priser og muligheder på nettet via prissøgetjenester som PriceRunner og læse tilbudsaviser, siger PriceRunners direktør Martin Andersen.

Besparelsen er endnu større, når det kommer til indkøb af byggematerialer, som Pricerunner også har undersøgt. Her er den samlede prisforskel på 15 udvalgte produkter mere end 6.600 kr. fra den billigste, Jem & Fix, til den dyreste, Trælasten.

Bygma er blevet billigere
PriceRunner gennemførte en lignende undersøgelse samme tidspunkt sidste år, og sammenligner man resultaterne fra 2012 og 2013 er konklusionen, at halvdelen af byggemarkederne er blevet dyrere, mens den anden halvdel er blevet billigere.

Især Bygma har ændret på priserne i det forgangne år. I 2012 blev Bygma udpeget som testens dyreste byggemarked og fremstår i år som den næst billigste.

PriceRunners undersøgelse blev foretaget mellem 6. og 10. maj ved at besøge og ringe til vilkårlige butikker i kæderne samt tjekke deres webbutikker.

Følgende byggemarkeder er blevet undersøgt: Silvan, Bygma, Jem&Fix, Bauhaus, Stark, XL-Byg, Optimera, Fog, Trælasten og 10-4.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093