23948sdkhjf

MT Højgaard-optimisme trods nyt underskud

1. kvartal 2013 gav et underskud på 69 mio. kr. hos MT Højgaard, som dog hæfter sig ved, at tilgangen af nye ordrer er væsentligt højere end sidste år.
Årets første tre måneder har udviklet som forventet, og trods et underskud på 69 mio. kr. før skat fastholder MT Højgaard dermed sine 2013-forventninger om en omsætning på omkring 7 mia. kr. og et lille positivt resultat.

Underskuddet i 1. kvartal kan primært henføres lav aktivitet og svag lønsomhed i tidligere kontraherede projekter. Omsætningen i kvartalet er faldet markant – fra 2.492 til 1.511 mio. kr. – mens driftsresultatet til gengæld er forbedret fra -151 til -70 mio. kr.

En lang række tiltag er gennemført planmæssigt, og lønsomheden forventes forbedret, efterhånden som ordrebogen fyldes med sunde projekter. Administrerende koncerndirektør Torben Biilmann understreger, at effektivisering og risikostyring fortsat er i fokus:

- Vi er blevet markant mere omhyggelige med projektgranskning og priskalkulering i hver enkelt af de nye projekter, vi tager ind, siger Torben Biilmann, der glæder sig over, at MT Højgaard oplever en pæn tilgang af ordrer i et fortsat svagt marked. Således udgjorde mængden af nye ordrer 1,8 mia. kr. i kvartalet. Det er omkring 400 mio. kr. end i samme periode sidste år og bringer den samlede ordrebeholdning op på 6,4 mia. kr.

- Det tager jeg som udtryk for, at vi er konkurrencedygtige og at den tillid, MT Højgaard-koncernen har opbygget gennem årtier, fortsat er hos kunderne. Samtidig kan vi se, at lønsomheden i de enkelte projekter som helhed er tilfredsstillende, siger MTH-direktøren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125