23948sdkhjf

Første spadestik i vandkanten

Spaden gik lørdag den 27. april i jorden til Handbjerg Marina. 1. etape af projektet, der har C.G. Jensen som hovedentreprenør, løber op i 18 mio. kr.
200 fremmødte kunne lørdag se Holstebro-borgmester H.C. Østerby være med til at tager 1. spadestik til Handbjerg Marina.

- Marinaprojektet er endvidere et godt eksempel på de mange nye projekter, der er realiseret i Holstebro Kommune i de senere år og står foran at blive ført ud i livet. Det understreges af, at der i kommunens budget er gjort plads til et anlægsprogram for over en halv milliard kroner i de næste 4 år. Og marinaen er et led i den perlerække af initiativer, der er sat i værk på turistområdet. En ny lystfiskerbro, en ny natursti og en ny cykelsti i Thorsminde, som blev indviet forleden, er et af eksemplerne, sagde borgmesteren bl.a. ved byggeriets start.

Holstebro Kommune bidrager økonomisk i projektet med 10 mio. kr. til en fjordbro og vejadgang til marinaen.

Marina på plads inden efteråret
Forud er gået 10 års forarbejde til projektet, som resulterer i en marina med plads til 300 både. Heraf er de 175 pladser på forhånd reserveret.

1. etaper af projektet lyder på samlet ca. 18 mio., fremgår det af seneste nyhedsbrev fra Handbjerg Marina. Her fremgår det også, at hovedentreprenør C.G. Jensen forventer, at byggetiden bliver 16 uger. Dermed vil marinaen være på plads inden efterårsstormene sætter ind.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078